Hvis du er gammel nok, husker du måske Nick Uts ikoniske foto af den ni-årige Kim Phuc, som nøgen, skrigende og maltrakteret af tredjegradsforbrændinger flygter fra landsbyen Trang Bang i Vietnam efter et angreb med napalm. Det var torsdag den 8. juni 1972.

Det er et forfærdeligt billede, som man næsten ikke kan holde ud at se på. Derfor var det med til at vende almindelige amerikanere mod krigen i Asien. Krigens gru kunne ikke diskuteres, når man så billedet. Sådan så det altså ud, når den ramte børn. Det dokumenterede billedet jo, selv om præsident Nixon forgæves påstod, at det var et falsum. Krigsmodstanderne brugte billedet massivt i kampagnen for at få USA til at forlade Vietnam, og det skete to år senere.

Sådan fungerer det ikke mere. I dag kunne Nixon have haft ret. Billedet kunne være et falsum. Kunstig intelligens, oftest betegnet AI, kan uden problemer skabe det. Også som levende billeder, altså video, hvis man skulle ønske det. Akkurat lige som AI kan skabe så godt som alt muligt andet falskt indhold, hvis man misbruger det, hvilket nogle helt sikkert vil gøre.

Du kan altså som medie-bruger ikke længere automatisk være sikker på, at et foto eller en video dokumenterer, at noget har fundet sted. Det samme gælder for det skrevne ord, for mange aktører – bare til eksempel krigsførende parter og præsidentkandidater– har ingen problemer med at lyve for at vinde kampen om folkestemningen. Læg dertil i flæng trolde på Facebook, influencere, som ikke fortæller, at de bliver betalt for at lovprise produkter, konspirationsteoretikere, klaphatte i de sociale mediers kommentarspor – den manglende troværdighed har ingen ende.

Så hvad i himlens navn skal man tro på?

Det er ikke så svært. Svaret er: os. De klassiske, redigerede medier. Ikke kun JFM’s mange titler, men alle de anerkendte medier, som er tilmeldt Pressenævnet og dermed ifølge Medieansvarsloven står til ansvar for deres indhold.

I JFM publicerer vi cirka 300.000 artikler om året og er langt fra ufejlbarlige. Men vi tager ansvaret på os. Når vi laver fejl, retter vi dem i al offentlighed. Hvis nogle er utilfredse med os, hjælper vi dem med at klage til Pressenævnet, som i 2023 behandlede 24 klager over et af vores medier og gav klager medhold i to sager. Vi fremlægger hvert år i den publicistiske årsrapport – også i denne – alle de sager, nævnet har behandlet.

Vi har i 2023 yderligere givet alle vores 15 dagbladstitler en fælles udgivererklæring, som forpligter chefredaktørerne til at levere ”kvalitetsjournalistik, som er konstruktiv, kritisk, fair, oplysende og debatskabende og gennem dette fremmer borgernes lyst og evne til at deltage i demokratiet på så oplyst et grundlag som muligt”. Udgivererklæringen fastslår også, at ”såvel redaktionen som JFM som virksomhed er uafhængig af kommercielle, organisatoriske, private og politiske interesser under enhver form.”

JFM’s medier er underlagt de netop reviderede ”Retningslinjer for God Presseskik” og har desuden vores eget etiske regelsæt, som også er opdateret i år – blandt andet med et afsnit om AI, som siger, at vi ikke bruger kunstig intelligens til skabe fotos og video.

Man kan nemt blive fortabt derude, når man forsøger at få information om, hvordan verden hænger sammen. Meget er ikke, hvad det giver sig ud for. Det er utroværdigt, ikke faktatjekket eller i værste fald bevidst løgnagtigt. Når du midt i malstrømmen skal finde noget at klamre dig til, så grib ud efter de klassiske, redigerede og faktatjekkede medier.

Vi kunne aldrig drømme om at give dig et falskt billede af Kim Phuc, og vi vil gøre alt for at sikre, at du kun får korrekt information.

Vi ved nemlig, at din tillid til os i endnu højere grad end i dag bliver vores allervigtigste valuta.

Alle danske medier blev i 2023 ramt af et historisk fald i omsætningen af annoncer på print. Det faldt på tværs af branchen med næsten 20 procent. Og da JFM er størst på printannoncer i Danmark, ramte nedgangen ekstra hårdt her.

Nedgangen betød faktisk omkring 100 millioner kroner for os på bundlinjen. Alligevel lykkedes det at nå det budgetterede overskud på fem millioner kroner, og det er vi tilfredse med.

Når det trods faldet i annonceomsætning kunne lade sig gøre at holde budgettet, skyldtes det en række faktorer.

Vi har f.eks. andre områder som vores deal-selskaber, vores logistikforretning med trykkerier og distribution, vores digitale indholdssalg og udviklingen i vores værdipapirer, som er gået rigtig godt.

Vi har også fået god hjælp fra vores delejerskab af distributionsforretningen DAO og fra salg af en ejendom, som vi tidligere havde trykkeri i, og vi har været gode til at spare på omkostningerne.

Derudover kan vi glæde os over, at omsætningen steg fra 1,875 til 1,918 milliarder kroner.

De 54 ugeaviser i 2023 blev ved årsskiftet reduceret med 11, som det på grund af svigtende rentabilitet var nødvendigt at lukke.