I Jysk Fynske Medier er vi i modsætning til sociale platforme som Facebook og mange hjemmesider publicister. Det betyder, at vi er leverandører af troværdig og uafhængig journalistik. Vi tager ansvar for vores indhold, som foruden selvfølgelig at skulle overholde lovgivningen også skal leve op til vores egne presseetiske regler.
Fakta
Pressenævnet er en dansk institution etableret med grundlag i Medieansvarslovens kapitel 7. Pressenævnet behandler klager om overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle.
Alle JFMs nyhedssites har nedenstående logo placeret i bunden af forsiderne. Det viser, at vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt pressenævnet.
Hver dag diskuterer journalister og redaktører etiske problemstillinger, før vi publicerer vores journalistik, så vi er sikre på, at den lever op til vores høje etiske standarder. Når vi modtager klager, tager vi straks stilling til, om vi skal rette noget i vores indhold. Når vi træffer vores afgørelser, orienterer vi klageren om, at vedkommende kan klage til Pressenævnet, som består af jurister og repræsentanter for mediebranchen, heriblandt journalist Lene Sarup, Fyens Stiftstidende og chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten. De to medlemmer deltager ikke i behandlingen af klager over Jysk Fynske Medier.
Ifølge Medieansvarsloven skal mediernes indhold og handlemåde være i overensstemmelse med god presseskik. Pressenævnet afgør i hver sag, om der er sket en overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik.
24 klager – ingen kritik
I 2019 blev 24 klager over Jysk Fynske Medier afgjort i Pressenævnet. Der blev ikke udtalt kritik i nogen af sagerne:
- En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere artikler på fyens.dk om en byretsdom, hvor personen var blevet idømt ét års fængsel for blandt andet chikane. Straffen var i landsretten efterfølgende blevet formildet og nedsat til et halvt års fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. På grund af sagens karakter og alvor fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at slette eller anonymisere artiklerne omkring ét år efter byretsdommens afsigelse.
Se afgørelsen her
- En person klagede over en nekrolog bragt af JydskeVestkysten, idet der var anvendt udtrykket ”den sidste kommunist” om den afdøde. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i nekrologen, og uanset, at klageren som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti måtte have en generel interesse i omtalen af partiet, afviste Pressenævnet derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
Se afgørelsen her
- En person klagede over en artikelserie i Randers Amtsavis, der omhandlede hans erhvervsmæssige virke, herunder konkurs af en virksomhed. Personen klagede over, at omtalen krænkede hans privatliv samt indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt ikke, at der var tale om en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om oplysninger om personens virke i forbindelse med de omtalte virksomheder. Pressenævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien.
Se afgørelsen her
- En person klagede over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde afvist at anonymisere hende i en artikel, der omtalte et kommunalt jobarrangement, hun havde deltaget i. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne betragtes som værende krænkende eller private for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist at anonymisere artiklen.
Se afgørelsen her
- En person klagede over, at Jysk Fynske Medier ikke bragte hans tre debatindlæg. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
Se afgørelsen her
- To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.
Se afgørelsen her
- En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.
Se afgørelsen her
- Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet. Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser. Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen. Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.
Se afgørelsen her
- JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.
Se afgørelsen her
- En person klagede over en artikel i JydskeVestkysten, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysninger om ejerforhold af jord er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik.
Se afgørelsen her
- En person klagede over, at JydskeVestkysten ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
Se afgørelsen her
- En person klagede over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale af en straffesag, hvor hun blev dømt for medvirken til bedrageri. Personen klagede blandt andet over, at hun via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hendes privatliv. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Se afgørelsen her