Corona-krisen har været svær at håndtere
Balancen i coronadækningen er at holde det kritiske tryk på beslutningstagerne uden at påtage sig sin egen dagsorden. Undervejs kunne vi være gået hårdere til regeringen og have syretestet beslutningerne i corona-strategien og den måde, som regeringens politik udfordrede de grundlovssikrede rettigheder på.
Enkelte elementer i coronadækningen skulle vi have været skarpere på. For eksempel rimeligheden i at nedlægge mink-industrien og den efterfølgende erstatning på mere end 20 milliarder kroner. Den del af historien, der handler om, hvorvidt nedslagtningen af minkene overhovedet nødvendig har vi heller ikke være førende på.
Vi skulle have haft et kritisk øje på lokal mastodont
Vores lokale ejendomsmastodont, Bach Gruppen A/S kom ikke kun i søgelyset med fundamentet under et højhus i København, lokalt viste det sig, at der var problemer med byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser. Det gav en kæmpe konflikt med kommunen og Bach Gruppens tab af sit “Viborg-hjerte”. Vi skulle have været lidt hurtigere ud over stepperne og mere kritiske i forhold til Bach Gruppen.
Vi sætter fokus på forbrug
Vi ønsker med vores journalistik at være jordnære og hverdagsorienterede for vores læsere og skabe værdi for abonnementsbetalingen men vi har forsømt at have helhjertet fokus på forbruget i vores liv og lokalsamfund. Det vil vi gøre bedre. Derfor har vi netop ansat en journalist med forbrug som sit ansvarsområde og skruer op for dækningen af detailhandel, restaurant og forlystelse samt anmeldelser af lokalt producerede varer. Vi sætter nyt fokus på forbrugstendenser i vores helt almindelige hverdag.
Vi har forsømt dækningen af landegrænsen
Under coronakrisen har myndighederne på begge sider af den dansk-tyske grænse flere gange truffet beslutninger af vidtrækkende betydning for borgerne i grænselandet. Vi må erkende, at vi som medie har været for sene til at dække begivenheden eller har gjort det mangelfuldt. Vi skal blive bedre til hurtigt at fange den lokale og regionale betydning af de beslutninger om grænsen, som tages i København og Berlin - også når coronakrisen på et tidspunkt ebber ud.
Forkert barn smittet
Den 16. september fortalte Dagbladet Holstebro på forsiden af den trykte avis, at et barn fra vuggestuen Krudtuglen i Sdr. Nissum var testet positiv for corona. Det var desværre direkte forkert. Institutionen var lukket, da et barn var testet positiv, men det drejede sig ikke om et barn i vuggestuen - derimod om et barn i den tilhørende SFO. Fejlen opstod, da forsiden blev redigeret af en medarbejder, der ikke havde sat sig grundigt nok ind i historien inde i avisen, som havde den korrekte udlægning. Fejlen har ført til indskærpelse af procedure for redigering af forsider.
Vi forsømte at høre modparten i konflikt om forhold i svømmeklub
9. februar 2020 bragte fyens.dk et interview med en tidligere direktør for svømmeklubben H2Odense. Artiklen kom efter en periode med uro i klubbens ledelse. I interviewet udtrykte direktøren kritik af forholdene i klubben og ledelsens dispositioner. Kritikken havde en karakter, der skulle have været forelagt modparten, inden artiklen blev publiceret. Den angrebne formand fik taletid i en opfølgende artikel, der blev bragt efter interviewet. Men det var ikke godt nok. Sagen har været en påmindelse om vigtigheden af at høre begge parter i sager, hvor fronterne er trukket hårdt op. Den førte til berettiget kritik i en kendelse fra Pressenævnet.
Kuling på Facebook
En journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern havnede i en shitstorm, da han i en lokal bygruppe i skarpe vendinger og med trusler om sagsanlæg påtalte en brugers kopiering af en artikel fra avisen. At brugeren havde overtrådt ophavsretten, var der ingen tvivl om, men forløbet har ført til en intern indskærpelse af, at man kun udtaler sig på dagbladets vegne efter forudgående clearing med den lokale ledelse. Det er desuden gjort klart, at påmindelser til ’almindelige’ borgere om, at de bryder ophavsretten ved deling af artikler, kommunikeres bedst gennem en venlig og ikke-offentlig besked direkte til ’synderen’, der som oftest ikke er klar over, at han eller hun har gjort noget ulovligt.
Fokus på debatten
Der rejser sig ofte shitstorme på sociale medier, hvor folk kan få kaldt hinanden de værste ting og konflikterne kan eskalere i løbet af kort tid. Sådan er det ofte sket i forlængelse af vores udkomme. Men vi har selv ment, at vi har kunnet erklære hus forbi i forhold til os selv.
Noget af debattonen er dog desværre også gået igen hos os selv i vores udkomme, og vi fik taget fat på nogle af problemerne, blandt andet ved sætte fokus på debatten, at nedlægge et egentligt debatsite, opfordre til debat i relation til lokale emner, og vi har gentagne gange opfordret til en bedre debattone i vores ledere.
Vi har prioriteret historierne om forandringerne, når yngre personer har taget bladet fra munden og har blandet sig, som fx på Ærø. Men selvom vi har lavet ændringer og opstramninger og fokuseret på emnet journalistisk, har vi helt tydeligt ikke været gode nok til at læse det paradigmeskifte, der er sket i tiden. Det er ikke nok for os at holde os inden for vores egne stramme retningslinjer. Vi skal gå forrest med en ordentlighed, der gør, at folk har lyst til at være selskab med hinanden - også når der skal diskuteres på vores platforme. Det arbejde er i gang - faktisk sat i gang af læserne selv. Men vi skal endnu længere, for mange bliver slet ikke aktive i den lokale debat, før de for alvor tør stole på, at de frit kan stille næsen frem og mene noget.
Debat om dækning af selvmord
I efteråret 2020 var der mange 112-aktioner, hvor redaktionen rykkede ud prompte og dækkede aktionen. I to tilfælde i Lillebælt skete det ved mulige drukneulykker, som siden skulle vise sig at være selvmordsforsøg. På Facebook opstod debat om, hvorvidt disse overhovedet skulle dækkes, og i så fald hvordan. I et af tilfældene blev dækningen af den mulige drukneulykke ikke prioriteret hurtigt nok ned, da redaktionen endelig fik vished om, at det drejede sig om en tragisk begivenhed. Det afstedkom en opridsning af vore retningslinjer for vor fremtidige dækning af lignende.
Vi skulle have haft læserne samlet
To sager skiller sig ud. Debatten om byens arkitektur. Og konsekvenserne af nedlukningen.
Horsens forandrer sig hurtigt. I Horsens har debatten været heftig om kravene til og værdien af arkitekturen i byens mange nye boligbyggerier. Avisen har fulgt sagen tæt, men vi har forsømt at facilitere en fysisk debat om emnet.
Coronanedlukningerne havde store konsekvenser for ældre, der blev isoleret i deres bolig på plejehjem. Det har vi ikke være dygtige nok til at afdække konsekvenserne af via de ældre og deres pårørende.
Vi var ikke med på borgmestersag fra starten
Generelt skal vi prioritere vores kræfter og tid på at blive bedre til at gribe de store nyheder i nuet og sikre en bedre opfølgning på vigtige emner. Eksempelvis Frederiksbergs borgmester Simon Aggesens boligsag, som vi ikke havde en vinkling af eller en linje om de første tre-fire dage sagen rullede, og vi bragte dermed heller ikke en eneste linje om sagen i den første papiravis, efter sagen dukkede op. Det faldt flere for brystet, med rette. Derudover skal vi have langt større fokus på regionale københavner-nyheder med interesse for de fleste. Eksempelvis Metro-nyheder samt nyheder fra de største og vigtigste institutioner.
Vi lod andre løbe med historien
Vi har haft flere sager, hvor vi ikke er rykket hurtigt nok på fælleshistorier. Konsekvensen har været, at andre medier er løbet med historien, og derfor med den digitale opmærksomhed fra læserne. Vi er nu langt mere opmærksomme på den direkte konkurrence fra medier som TV2/Lorry og Frederiksborg Amtsavis - og på at komme først.
Vi har ikke været gode nok i oplandet
Vi må desværre erkende, at vi ikke har været gode nok til at dække kommunerne rundt om Aarhus. Der har været flere eksempler på historier, som ikke fik den dækning, de fortjente, fordi vi ikke længere har kontorer i Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Skanderborg. Det har gjort det svært at leve op til vores demokratiske forpligtelse. Men det ændrer vi nu på. I de kommende måneder vil vi ansætte 20 nye journalister til blandt andet dække kommunerne, der støder op til Aarhus, så vi kan støtte op om det lokale demokrati og sammenhængskraften i kommunerne.