JFM’s sager ved Pressenævnet 2025

I 2025 så vi for tredje år i træk en stigning i antallet af klager til Pressenævnet over artikler bragt i JFM's medier. Denne gang medførte det desværre også en stigning i antallet af sager, der gav anledning til kritik fra Pressenævnet. Nævnet behandlede i alt 44 klager mod JFM’s 14 medier og gav os kritik i 13 af dem. Her er til sammenligning JFM-tallene for de foregående fem år:  

• 2024: 38 sager, to tilfælde af kritik
• 2023: 24 sager, to tilfælde af kritik
• 2022: 20 sager, otte tilfælde af kritik
• 2021: 26 sager, hvoraf ni medførte kritik
• 2020: 19 sager, tre tilfælde af kritik
• 2019: 24 sager, ingen kritik

 Pressenævnet oplever generelt en stigning i antallet af klager, og de senere års stigning for JFM er derfor ikke en særskilt udfordring for os. Men det er kritisk, at vi i så høj grad i 2025 tabte sagerne. Mere om det senere. 

Stigningen i antallet af klager til Pressenævnet har især kunnet forklares med en øget mængde af anmodninger om anonymisering eller direkte afindeksering – altså et ønske om at få fjernet en artikel. Det gør sig stadig gældende, men generelt oplever nævnet i stigende grad samtidig en tendens til, at flere gør brug af klagemuligheden, og at klageskrivelserne bliver mere omfattende og professionelt formulerede.  

I JFM mærker vi begge tendenser, og vi registrerer især en strammere praksis fra Pressenævnet, når det kommer til anonymisering og afindeksering. 

I tre sager i 2025 har Pressenævnet kritiseret medier for at afvise anonymisering. Den første ramte Aarhus Stiftstidende, som ikke ville anonymisere en ung mand, der 16 år tidligere havde været aktiv i det nynazistiske miljø.  

Den anden sag angik Randers Amtsavis, der havde afvist at fjerne navnet på en først dømt og siden frifundet mand i forbindelse med et skudopgør. Pressenævnet var splittet i denne sag, og formandens stemme blev udslagsgivende.  

Den tredje sag er i princippet identisk. Fyens Stiftstidende fik kritik for at afvise anmodning om at fjerne navnet på en først dømt og siden frifundet person i en sag om voldtægt. Her var det et enig nævn, der valgte at afgive kritik. 

Vi anser kritikken i disse to sager som tegn på, at Pressenævnet strammer sin praksis i forhold til, om personer, der frifindes ved anden instans, kan kræve at få fjernet deres navn i den oprindelige artikel, som blev skrevet i forbindelse med deres dom ved første instans. JFMs interne etiske retningslinjer tilsiger, at vi bringer navn ved domme på et års fængsel eller derover, og vores holdning er, at vi ved frifindelse i anden instans ikke går tilbage og fjerner navn i artikler, der omhandlede dommen ved første instans. Vi fastholder, at vi på tidspunktet for publicering var i vores fulde ret til at skrive navnet på den dømte person. Men vi følger naturligvis nøje, om Pressenævnet generelt strammer sin praksis i disse sager, hvilket kritikken af Randers Amtsavis og Fyens Stiftstidende peger i retning af. 

I JFM har vi grundlæggende den holdning, at journalistik offentliggjort i JFMs medier er en del af den danske historieskrivning, som skal stå uberørt for eftertiden. Vi imødekommer derfor ikke anmodninger om anonymisering og afindeksering, medmindre der er ganske særlige grunde.

De øvrige 10 sager med kritik fra Pressenævnet deler sig stort set i to dele: Dels i sager, hvor vi ikke har været omhyggelige nok med at bringe korrekte oplysninger, dels i sager, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad har forelagt oplysninger for den kritiserede part. Denne form for elementære fejl kan og bør undgås.

Her er en gennemgang af de 13 sager, som førte til kritik mod JFM-medier fra Pressenævnet. Bemærk, at der er tale om kendelser afsagt i 2025. På grund af lang sagsbehandlingstid i nævnet omhandler nogle af sagerne artikler fra 2024:

‍

JydskeVestkysten får kritik for misvisende omtale af en voldgiftskendelse 

24/01/2025 

I en artikel, der blev bragt i august måned, omtalte JydskeVestkysten en kendelse i en voldgiftssag, hvor en tidligere rektor havde anlagt sag mod et gymnasium, da hun mente, at hun var blevet usagligt afskediget. Avisen omtalte i den forbindelse, at gymnasiet havde tabt sagen. Direktøren for gymnasiet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om voldgiftssagen. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for en upræcis gengivelse af voldgiftssagens faktum og udfald. 

Århus Stiftstidende får kritik for at afvise anonymisering af lederartikel 

20/02/2025 

En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende ikke ville anonymisere en lederartikel fra 2009, som omhandlede højreorienterede grupperinger i en by, herunder at en navngiven ung person havde armen strakt ud i en nazihilsen, og at han havde overvåget og filmet et antiracistisk fodboldoptog. Pressenævnet kritiserede Århus Stiftstidende for at afvise anonymisering af lederartiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på personens unge alder, da han var aktiv i det omtalte miljø, sammenholdt med, at der var gået næsten 16 år, siden de beskrevne aktiviteter fandt sted. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke var en offentlig person. 

Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad for utilstrækkelig forelæggelse 

23/05/2025 

Fredericia Dagblad bragte i maj 2024 en artikel, hvori et elselskab blev beskyldt for at anvende forskellige kritisable forretningsmetoder. Elselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige oplysninger samt en række beskyldninger, der var skadelige for selskabets omdømme, og som selskabet ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt grundlag for at udtale kritik for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklens kritiske stillingtagen til selskabets forretningsmetoder ikke fremgik af mediets mail til elselskabet forud for publiceringen af artiklen, herunder at mediets mail ikke indeholdt en svarfrist. 

Randers Amtsavis får kritik for at afvise anonymisering 

02/06/2025 

Randers Amtsavis bragte i juni 2019 en artikel, der omtalte, at fem personer var blevet dømt for drabsforsøg efter en skudveksling. Tre af de dømte blev frifundet i ankesagen ved Østre Landsret. En af de frifundne, som i byretten var blevet idømt 11 år, klagede til Pressenævnet over Randers Amtsavis’ afvisning af at anonymisere artiklen fra 2019. Klager henviste til, at han blev frifundet i landsretten, og at artiklen påvirker hans arbejdsliv og hans nærmeste. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt det rimeligt at anonymisere klager i artiklen og lagde navnlig vægt på, at klager var blevet frifundet ved ankesagen i landsretten, og at klager ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke var en offentlig person. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet klagers anmodning om anonymisering. Mindretallet lagde navnlig vægt på, at artiklen var opdateret med oplysninger om frifindelsen og med et link til en selvstændig artikel om landsrettens frifindelse af blandt andet klager. 

Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet klagers anmodning om anonymisering. 

Fyns Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse 

24/06/2025 

Fyns Amts Avis bragte i november 2024 en reportage, som omhandlede en pendlers oplevelser af togdriften mellem Svendborg og Odense. Pendleren rejste i artiklen blandt andet kritik af kommunikationen med selskabet, som har ansvar for togdriften på den omtalte strækning. Det fremgik i den forbindelse, at kommunikationen var sket med selskabets kommunikationschef, som i artiklen var nævnt ved navn. Kommunikationschefen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de kritiske udtalelser. Pressenævnet udtalte kritik af Fyns Amts Avis for manglende forelæggelse. 

Radio IIII får kritik for redigering af svar 

26/08/2025 

I juni 2024 bragte Radio IIII en artikel med kritisk omtale af en virksomhed om blandt andet virksomhedens angivne samarbejdsaftaler og vurderinger på Trustpilot. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, der ikke var efterprøvet tilstrækkeligt, og at virksomheden ikke var kommet tilstrækkelig til orde i sammenhængen, så det kunne give læserne et misvisende indtryk. Pressenævnet fandt, at Radio IIII havde redigeret i svaret på en sådan måde, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng. 

Kritik for omtale af politianmeldelse og bortvisning 

26/08/2025 

Fyens Stiftstidende omtalte i marts måned lukningen af en slagterbutik, og at en medarbejder i den forbindelse var blevet politianmeldt og bortvist. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt omtalen med navn og billede af ham. Pressenævnet fandt, at omtalen af lukningen var af offentlig interesse, men nævnet fandt samtidig, at omtalen af, at medarbejderen skulle være politianmeldt og bortvist, ikke var underbygget i en sådan grad, at den konkrete omtale med navns nævnelse og billede kunne veje tungere end hensynet til pågældende. 

JydskeVestkysten får kritik for manglende forelæggelse 

27/08/2025 

JydskeVestkysten bragte i januar 2025 to artikler med omtale af en redningsaktion af en række katte, der var blevet efterladt af deres tidligere ejer, efter vedkommende var fraflyttet sin bolig, som i omtalen var gengivet med adresseoplysning. Den tidligere ejer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen i den første artikel indeholdt krænkende oplysninger, som ikke var forelagt hende. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende forelæggelse, da JydskeVestkysten ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til den tidligere ejer inden offentliggørelsen af artiklerne. En forgæves søgning på Krak kunne således ikke anses for tilstrækkeligt. 

Kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse 

27/10/2025 

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en straffesag, hvor en person var blevet dømt for at sætte klistermærker med homofobiske og racistiske udtalelser op i en by forud for afholdelse af Pride. Avisen bragte sammen med omtalen en faktaboks med oplysninger om den bevægelse, den dømte person tilhørte. Bevægelsen klagede til Pressenævnet over, at faktaboksen indeholdt beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. JydskeVestkysten erkendte i forbindelse med sagen, at oplysningerne burde have været forelagt. Pressenævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse, men fandt efter en samlet vurdering af sagen, herunder at mediet havde bragt en beklagelse samt fjernet faktaboksen fra artiklen, ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik. 

Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende får kritik for ikke at forelægge 

28/10/2025 

I artikler bragt i december 2024 omtalte Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende en ung kvindes oplevelser med overgreb og svigt i sin opvækst. Det fremgik af artiklerne, at den unge kvindes mor skulle have været ”en alkoholiseret mor” og ”alkoholiker”. Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende fjernede efter offentliggørelsen af artiklerne udsagnene om alkoholmisbrug og bragte en rettelse. Den omtalte mor klagede til Pressenævnet over, at oplysningen om, at hun skulle have haft et alkoholmisbrug, var ukorrekt og skadelig, og at hun ikke var blevet forelagt oplysningen inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende for at have bragt oplysningen uden forelæggelse for den omtalte mor. 

Fyens Stiftstidende får kritik for at bringe misvisende oplysning 

30/10/2025 

Fyens Stiftstidende bragte i januar måned en række artikler med omtale af forløbet for og sammenhængen mellem et kommunalt tilskud til et idrætsanlæg til indkøb af et loungeområde fra en navngiven producent og en sponsoraftale mellem en boldklub og den navngivne producent. Bestyrelserne i idrætsanlægget og boldklubben havde de samme medlemmer, og næstformanden i begge bestyrelser havde forestået forhandlingerne med kommunen og producenten på vegne af både idrætsanlægget og boldklubben. Medierne omtalte i den forbindelse i en faktaboks, at to navngivne politikere havde stillet spørgsmålstegn ved, om kommunale midler kunne være endt hos boldklubben gennem et sponsorat fra producenten. Idrætsanlægget og boldklubben klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen i faktaboksen var ukorrekt og ikke havde dækning i politikernes udtalelser. Nævnet fandt, at måden, hvorpå oplysningen var bragt, gav et misvisende indtryk af politikernes udtalelser. Nævnet udtalte derfor kritik – også af Fyns Amts Avis, der havde bragt artiklerne fra Fyens Stiftstidende. 

Fyens Stiftstidende får kritik for manglende forelæggelse 

17/12/2025 

Fyens Stiftstidende bragte i marts måned en artikel med omtale af en navngiven politikers mulige eksklusion fra et parti. Artiklen indeholdt udtalelser fra politikerens partifæller om hans person. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde forelagt partifællernes udtalelser for ham. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt udtalelser, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at Fyens Stiftstidende burde have forelagt disse for ham. Nævnet udtalte derfor kritik. 

Fyens Stiftstidende får kritik for utilstrækkelig omtale af en frifindelse og for at afvise anonymisering 

18/12/2025 

I artikler bragt i perioden fra april 2024 til januar 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev tiltalt og af byretten idømt en fængselsstraf for voldtægt. Den dømte person blev efterfølgende frifundet i landsretten. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af frifindelsen udover som opdatering i en artikel, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ikke at have bragt omtale af frifindelsen som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm og for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.