Lorem ipsum dolor

Fynskfodboldforsøg breder sig til Jylland

Lorem ipsum dolor

Fynskfodboldforsøg breder sig til Jylland

Lorem ipsum dolor

Hyperlokaltnyhedssite afløser trykt ugeavis på Midtfyn

Med støtte fra Den Fynske Bladfond igangsatte Fyens Stiftstidende i efteråret 2024 et forsøg med at videostreame og livekommentere fynsk seriefodbold fra Danmarksserien, Fynsserien og Serie 1.

Forsøget viste fornuftig interesse for at følge med i den helt lokale topfodbold, og i 2025 er forsøget derfor forlænget og udvidet til også at omfatte lokal fodbold i Ringkøbing. Samtidig har JFM i samarbejde med DBU sikret sig mulighed for at udvide forsøget yderligere til andre dele af Jylland i løbet af foråret 2026.

Satsningen er også blevet godt modtaget af boldklubberne. Livedækningen er således både med til at styrke båndene mellem JFM og det lokale foreningsliv samtidig med, at den bidrager til vores mål om at udvikle sportsjournalistikken på nye platforme og til nye målgrupper.

Lorem ipsum dolor

Hyperlokaltnyhedssite afløser trykt ugeavis på Midtfyn

Vores trykte, gratis omdelte ugeaviser er under stort pres af faldende annonceindtægter. Desværre tyder intet på, at de mørke skyer driver væk, og mange gratis omdelte ugeaviser risikerer derfor at blive en underskudsforretning i løbet af få år. Samtidig er ugeaviserne vigtige for vores nærlokale publicistiske mission, fordi de når ud til langt de fleste postkasser.

Så med en usikker økonomi er der stort behov for at tænke nyt, for at vi også i fremtiden har råd til at fortælle om lokale byfester, koncert i forsamlingshuset, loppemarked i gågaden, handelslivet og selvfølgelig om alle de mennesker, der skaber og er en del af det lokale liv.

Derfor relanceres ugeavisen Midtfynsposten i slutningen af januar 2026 som et nyt hyperlokalt nyhedssite med knivskarp fokus på de cirka 20.000 mennesker, der bor på Midtfyn omkring Ringe, Ryslinge, Kværndrup og Gislev. I kernefortællingen beskriver vi blandt andet rollen for fremtidens midtfynsposten.dk således:  ”Midtfyns Posten er et overskueligt, samlende og fællesskabende medie. Fyldt med liv og engagement, der styrker følelsen af at høre til lige der, hvor du bor.”

Ambitionerne for det nye midtfynsposten.dk er høje. Vi vil ganske enkelt forsøge at generobre den position især lokale Facebook-grupper har indtaget, som det digitale sted, hvor man ser, hvad der foregår lokalt. Men vi skal gøre det i et venligere, mere overskueligt og journalistisk prioriteret miljø, og vi skal gøre det så godt, at midtfynboerne vil betale for adgang til sitet.

Hvor nyhedssitet fyens.dk henvender skal til alle fynboer, henvender det nye midtfynsposten.dk sig knivskarpt til de 20.000 indbyggere omkring Ringe, så brugerne vil opleve et medie, som i højere grad er deres medie – ikke hele Fyns medie.

Vi er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern. Vi lever af at formidle. Vi er sat i verden for at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne. Det er vores mission. Og det, der driver os hver eneste dag. Vi står bag 15 dagblade, 40 ugeaviser, 4 kommercielle radiostationer, en landsdækkende tale-radio og en lang række nyhedssites og andre digitale brands. Vi har virksomheder, der skaber kommunikation mellem mennesker. Trykkerier og dealsites, et kommunikationsbureau og distributionsfirmaer, der leverer breve, aviser og pakker til alle adresser 365 dage om året. På alle platforme informerer og inspirerer vi hver eneste dag med vores historier fra der, hvor livet leves. Vi dækker hele Danmark. Vi er en levende organisation med over 1300 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.