Lorem ipsum dolor

AI-drevet oplæsning bringer nyheder tættere på alle

I 2024 tog vi et vigtigt skridt fremad i vores mission om at skabe demokrati og sammenhængskraft gennem relevant, vedkommende og ikke mindst tilgængelig journalistik.

Vi gik fra at have nyheder oplæst af standardiserede robotstemmer til nu at bruge en AI-klonet stemme, der lyder mere naturlig og nærværende - altså har vi fået en kollegas stemme optaget i nok timer til, at vi ved hjælp af AI kan bruge denne mere naturlige oplæsning til alt vores indhold.

Bag teknologien ligger en avanceret kombination af AI og automatisering, som vi løbende forbedrer for at sikre den bedste lytteoplevelse. Selv om teknologien stadig er ung, ser vi en markant vækst i brugen af lyd, efter at vi har introduceret den klonede stemme – og tilbagemeldingerne fra brugerne er overvejende positive.

Vi ser den automatiske oplæsning som værende direkte i tråd med vores mission om demokrati og sammenhængskraft, da formatet giver fleksibilitet i hverdagen og sikrer, at både dem på farten, dem med synsudfordringer og alle, der foretrækker at lytte frem for at læse, kan holde sig opdaterede om det lokale, regionale og nationale.

Vores arbejde stopper dog ikke her. I 2025 har vi endnu større ambitioner for lydoplevelsen, og vi ser frem til at gøre nyhederne endnu mere tilgængelige, relevante og levende for vores brugere i fremtiden.

Vi er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern. Vi lever af at formidle. Vi er sat i verden for at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne. Det er vores mission. Og det, der driver os hver eneste dag. Vi står bag 15 dagblade, 41 ugeaviser, Radio IIII, fire kommercielle radiostationer og en lang række nyhedssites og andre digitale brands. Vi har virksomheder, der skaber kommunikation mellem mennesker. Trykkerier, dealsites, et kommunikationsbureau og distributionsfirmaer, der leverer aviser, breve og pakker til alle adresser 365 dage om året. På alle platforme informerer og inspirerer vi hver eneste dag med vores historier fra der, hvor livet leves. Vi dækker hele Danmark. Vi er en levende organisation med 1400 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.