JFM’s sager ved Pressenævnet 2024

I 2024 så vi en markant stigning i antallet af klager til Pressenævnet over artikler bragt i JFMs medier. Det medførte heldigvis ikke en tilsvarende stigning i antallet af sager, der gav anledning til kritik fra Pressenævnet. Nævnet behandlede 38 klager over JFM, og i to af tilfældene blev der udtalt kritik. Her er til sammenligning JFM-tallene for de foregående fem år:

• 2023: 24 sager, to tilfælde af kritik
• 2022: 20 sager, otte tilfælde af kritik
• 2021: 26 sager, hvoraf ni medførte kritik (heraf to for samme artikel og én fra Radio4)
• 2020: 19 sager, tre tilfælde af kritik
• 2019: 24 sager, ingen kritik

Stigningen i antallet af klager mod JFM i fjor skyldes primært, at mediebranchen oplever en øget mængde af anmodninger om anonymisering eller direkte afindeksering – altså et ønske om at få fjernet en artikel. Vi har ikke fået kritik i denne type sager i 2024.  

I JFM har vi det udgangspunkt, at journalistik offentliggjort i JFMs medier er en del af den danske historieskrivning, som skal stå uberørt for eftertiden. Vi imødekommer derfor ikke sådanne anmodninger, medmindre der er ganske særlige grunde. Pressenævnet har dog et stigende fokus på afindeksering, som borer sig ind i en aktuel debat om borgernes ret til at blive glemt. Vi følger derfor opmærksomt, om nævnet med tiden skærper praksis for, hvornår medierne bør imødekomme anmodninger om at slette artikler.

I begge sager, hvor JFM er blevet kritiseret af Pressenævnet i 2024, er der tale om forkert brug af fotos.  

Vejle Amts Folkeblad skrev om en tiltale mod en person, men bragte ved en fejltagelse et foto af en anden person, som efterfølgende klagede til Pressenævnet. Uagtet af VAF hurtigt havde fjernet billedet og derefter bragt en rettelse, var det nævnets opfattelse, at det bragte billede havde krænket klageren.

I den anden sag bragte JydskeVestkysten en video med optagelser af en tvangsanbringelse af en 17-årig dreng, der blev fjernet fysisk fra sit hjem. På videoen optrådte en socialrådgiver fra kommunen, der klagede til Pressenævnet over, at hun kunne genkendes. Selv om JV undervejs i forløbet havde valgt at sløre vedkommendes ansigt, udtrykte nævnet kritik for den oprindeligt manglende sløring. Begrundelsen lød, at socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder.

De to sager viser, hvor vigtigt det er, at vi bringer fotos med omtanke. JFM følger Retningslinjer for god presseskik, som slår fast:

”Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.”

Redaktører, journalister og fotografer skal derfor sikre sig, at offentliggørelsen af et foto eller video, der viser en eller flere personer, er berettiget. Det siger sig selv, at vi aldrig skal bringe fotos af forkerte personer. Men der kan og vil opstå tvivlstilfælde, og i de tilfælde er det altid en god idé at bruge JFMs egne presseetiske regler.  

Heri står der blandt andet, at JFM som udgangspunkt anvender uslørede fotos og video. Der er dog vigtige undtagelser. For eksempel slører vi en person, hvis vedkommende ”ikke vurderes at kunne gennemskue konsekvenserne” af sin medvirken.  

De interne regler gør også meget klart, at vi altid skal sikre os, om en person har en fremtrædende position i samfundet og derfor bærer såkaldte gyldne kæder, hvis vi vælger ikke at sløre vedkommende.  

Her er en gennemgang af årets 38 JFM-sager ved Pressenævnet. Bemærk, at der er tale om kendelser fra 2024. På grund af lang sagsbehandlingstid i nævnet drejer flere af sagerne sig om artikler fra 2023:

‍

Fredericia Dagblad får ikke kritik for overskrift

21/11/2024

I maj bragte Fredericia Dagblad en artikel med omtale af en trafikulykke, hvor en buschauffør havde påkørt en kvinde, som efterfølgende døde af sine kvæstelser. Buschaufføren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fredericia Dagblad henset til, at overskriften havde dækning i artiklens brødtekst og ikke gav et ukorrekt indtryk af buschaufførens situation.

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

21/11/2024

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller afindeksere en artikel bragt i 2013. Artiklen indeholdt omtale af personens dom for smugling af narkotika. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet lagde vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået.

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for brug af billede fra Facebook-profil

09/10/2024

I en artikel fra februar omtalte Fyens Stiftstidende Nordfyn Kommunes brug af en ekstern konsulent til vurdering af, hvorvidt kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl. Det fremgik af omtalen, at konsulenten havde en privat relation med en teamleder ansat i kommunen, hvis sagsbehandling konsulenten havde vurderet. I den forbindelse bragte mediet et billede af teamlederen og konsulenten fra teamlederens private Facebook-profil. Nordfyns Kommune og teamlederen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt billedet.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidendes brug af billedet, da det i den konkrete sammenhæng havde offentlig interesse at dokumentere karakteren af teamlederen og konsulentens relation ved brug af billedet, og da billedet ikke indeholdt private, følsomme eller krænkende oplysninger.

Medier får ikke kritik for at afvise sletning af artikler

24/09/2024

En person, som var tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over, at medierne Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2011. Artiklerne indeholdt omtale af personens brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af straffesag

23/09/2024

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Århus Stiftstidende en straffesag, hvor en person, som var tiltalt for blandt andet voldtægt, afgik ved døden kort inden domsafsigelsen. Samleveren til den afdøde tiltalte klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde identificeret afdøde, og at artiklen var skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidendes angivelse af afdødes alder, køn, frisure og fremtoning under retsmødet ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tiltalte person, og at både den forurettedes og den tiltaltes synspunkter var gengivet i artiklen.

Helsingør Dagblad får ikke kritik for overskrift

19/09/2024

Helsingør Dagblad bragte i februar en artikel med en erhvervslejers omtale af forholdene ved et erhvervslejemål. Erhvervslejeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift gav et ukorrekt indtryk. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Helsingør Dagblad for overskriftens formulering, idet overskriften fremstod som mediets sammenfatning af erhvervslejerens udtalelser, som havde dækning i artiklens brødtekst.

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af straffesag

19/09/2024

Fyens Stiftstidende bragte i februar en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev dømt for vold. Personen klagede til Pressenævnet over, at han var identificerbar i omtalen, og at omtalen ikke var objektiv. Nævnet fandt, at omtalens oplysninger om klageren ikke kunne tjene til identificering af ham, og at Fyens Stiftstidende overordnet havde sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Horsens Folkeblad skal ikke slette adresse

18/09/2024

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette hans adresse fra en artikel bragt i 2023 med omtale af hans boligkøb. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om offentligt tilgængelige oplysninger, der ikke kunne anses for krænkende, private eller af en karakter, der i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af dem.

Ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad for omtale af konkurs

26/08/2024

Vejle Amts Folkeblad omtalte i oktober 2023, at en navngiven investor var gået konkurs med et ejendomsselskab og nævnte i den forbindelse en række tidligere konkurser. Omtalen indeholdt blandt andet gengivelse af omtale fra en bog, der omhandlede finanskrisen. Investoren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information, som han ikke var blevet forelagt, og at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at mediet ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysningerne fra bogen uden at kontrollere disse yderligere, herunder ved forelæggelse for klager. Nævnet lagde vægt på, at parterne havde en drøftelse af artiklen forud for publiceringen, hvor klager fik forelagt omdrejningspunktet for kritikken, og at klager i den forbindelse henviste til den omtalte bog samtidig med, at han frabad sig yderligere kontakt. Nævnet udtalte ikke kritik.

Ikke kritik af Randers Amtsavis for at omtale modstand mod ny lokalplan

26/08/2024

Randers Amtsavis omtalte i efteråret 2023 i en række artikler, at et forslag om vedtagelse af en ny lokalplan i et boligområde havde mødt modstand fra de omkringboende borgere. En ejendomsinvestor og byrådspolitiker, der stod bag forslaget, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om antallet og karakteren af indsigelser i forbindelse med høringen over den nye lokalplan og over, at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis mediet havde anvendt en ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan. Nævnet fandt, at det fremgik, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere, ligesom flere lokalpolitikere havde udtalt sig om antallet og bemærkede, at klager var kommet til orde i artiklerne. Nævnet udtalte ikke kritik.

JydskeVestkysten får kritik for manglende sløring af medarbejder

23/08/2024

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Medier får ikke kritik for at afvise sletning eller anonymisering af artikler

21/08/2024

En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af tidligere navn på en dømt person

19/08/2024

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika. JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.

AmagerLIV får ikke kritik for omtale af lukning af biograf

24/06/2024

I december 2023 bragte AmagerLIV en artikel med omtale af lukningen af en biograf, herunder biografens økonomi og salget af biografbygningen. Biografforeningen klagede til Pressenævnet over, at omtalen blandt andet indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der stammede fra et læserbrev skrevet af biografbygningens ejere. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af omtalen, at oplysningerne stammede fra læserbrevet, at omtalen ikke kunne anses for skadelig for biografforeningen, og at biografbygningens ejere var klart deklareret i omtalen.

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for omtale af konkurs

24/06/2024

Vejle Amts Folkeblad bragte i november 2023 en artikel med blandt andet kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om hans rolle i virksomhedens konkurs. Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtale af nabostrid

24/06/2024

Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse. Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen. Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

Fyns Amts Avis får ikke kritik for omtale af oversvømmet hus

21/06/2024

I oktober 2023 bragte Fyns Amts Avis to artikler med omtale og billeder af et hus, der var oversvømmet som følge af en stormflod. En af ejerne af huset klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde krænket hendes privatliv ved at bringe artiklerne uden hendes samtykke, og at mediet havde afvist hendes anmodning om sletning af den digitale udgave af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at bringe og afvise sletning af omtalen, idet omtalen og billederne ikke kunne anses for krænkende for klagerens privatliv, ligesom der ikke var tale om oplysninger, der var særlig belastende for klager.

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for omtale af vandpibecafé

21/06/2024

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober 2023 en artikel med omtale af en familie. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at familien ejede en i artiklen omtalt vandpibecafé. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt ejerforholdet havde været gengivet mere præcist. Nævnet udtalte imidlertid ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad, da nævnet fandt, at oplysningen ikke kunne anses for at være væsentlig i sammenhængen.

Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af ufærdigt byggeri

30/04/2024

I juli måned omtalte Århus Stiftstidende en sag om et byggeri, der havde stået ufærdigt i flere år. Ejeren af ejendommen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og udtalelser fra en tidligere samarbejdspartner, som han ikke var blevet forelagt, samt at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at avisen i den konkrete situation ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde vægt på, at det for læseren fremgik tilstrækkelig tydeligt, at klager og den tidligere samarbejdspartner var parter i en verserende voldgiftssag, og at begge parters synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet fandt videre, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildens troværdighed og udtalte ikke kritik.

Ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad for omtale af stævning

29/04/2024

Vejle Amts Folkeblad omtalte i juli 2023, at en højskoleforstander var blevet stævnet af en tidligere elev. Den tidligere elev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke havde ladet ham komme til orde i artiklen, og at avisen havde afsløret ham som kilde til omtalen. Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, og at den omtaltes synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person selv havde sendt en kopi af den omtalte stævning til mediet, og at der ikke var indgået en aftale om, at han skulle være anonym i artiklen.

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af skribent

29/04/2024

Fyens Stiftstidende bragte i november 2023 en artikel med blandt andet med omtale af en artikel, der udløste et byrådsmøde om kommunalt ansattes ytringsfrihed. Artiklens skribent klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”provokunstner” og kandidat for et bestemt parti. Nævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen af klageren som ”provokunstner” var udtryk for mediets subjektive vurdering af hans handlinger, og at omtalen af hans kandidatur ikke kunne anses for væsentlig i sammenhængen.

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for overskrift

26/04/2024

Vejle Amts Folkeblad bragte i december 2023 en artikel blandt andet med omtale af en families ageren under en retssag om politiets ransagning af en lejlighed. Efter publiceringen opdaterede Vejle Amts Folkeblad løbende artiklens overskrift og brødtekst. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var misvisende. Nævnet fandt, at overskriften havde dækning i de faktiske forhold, som var nærmere beskrevet i artiklens brødtekst. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

24/04/2024

En person og et selskab klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad ikke ville slette en artikel bragt i 2019, som omhandlede opførelsen af en række byggerier, herunder omtale af en andelsboligforenings politianmeldelse indgivet mod bygherren for bedrageri. Den omtalte person var direktør for og medejer af selskabet, som var bygherren. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for klagerne, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og medejer af selskabet, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Vejle Amts Folkeblad får kritik for at bringe billede i krænkende sammenhæng

27/03/2024

I november 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad, at en navngiven person var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1. Vejle Amts Folkeblad bragte i den forbindelse et billede af en anden person, som klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Vejle Amts Folkeblad havde samme dag, som artiklen blev publiceret, fjernet billedet og efter nogle dage bragt en selvstændig rettelse. Nævnet fandt, at brugen af billedet i sammenhæng med omtalen var misvisende og krænkende for klageren og udtalte herefter kritik af Vejle Amts Folkeblad.

Avisen Danmark havde forelagt tilstrækkeligt

27/03/2024

Avisen Danmark bragte i september 2023 en artikel om en kronisk syg person, der havde købt bistand af en privat socialrådgiver. Den omtalte socialrådgiver klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at avisen ikke havde beskrevet de omstændigheder, hun havde oplyst til mediet om sagen. Pressenævnet fandt, at den omtalte socialrådgiver forud for offentliggørelsen af artiklen, herunder ved en skriftlig forelæggelse og ved to telefonsamtaler med henholdsvis journalisten og chefredaktøren, havde fået forelagt de centrale elementer i den kritik, som omtalen i artiklen rettede mod hende. Nævnet fandt endvidere, at valget af kilder og vinklingen af artiklen lå inden for redaktørens redigeringsret, og udtalte ikke kritik.

Ej kritik af Fyens Stiftstidende for kun at forelægge for udlejningsfirma

26/03/2024

Fyens Stiftstidende bragte i september 2023 en artikel om en familie, der havde lejet en feriebolig gennem et udlejningsbureau. I artiklen rettede familien en kritik mod blandt andet den rengøringsmæssige stand, som de havde modtaget ferieboligen i. Avisen havde forelagt beskyldningerne for udlejningsbureauet, som var kommet til orde i artiklen. Ejerne af den omtalte feriebolig klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, de som ejere ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at kritikken i det væsentlige rettede sig mod udlejningsbureauets håndtering af udlejningsopgaven og fandt ikke anledning til at kritisere mediet for manglende forelæggelse.

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for overskrift

22/03/2024

Vejle Amts Folkeblad bragte i november 2023 en artikel med omtale af en families klage til Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var ukorrekt. Nævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Vejle Amts Folkeblads sammenfatning af familiens klage, som havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for omtale af en tiltale mod en navngiven person

22/03/2024

I oktober 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad i en artikel og i et Facebook-opslag en tiltale mod en navngiven person. Vejle Amts Folkeblad opdaterede løbende artiklens overskrift og brødtekst. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet til orde i forbindelse med omtalen, og at artiklens oprindelige overskrift ikke blev opdateret i Facebook-opslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltalte var kommet til orde i artiklen gennem sin advokat, og at artiklens oprindelige overskrift havde dækning i de faktiske forhold.

Ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad for at bringe oplysninger fra politiet

21/03/2024

I oktober 2023 bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel med oplysninger fra Sydøstjyllands politi om en familie. Et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at det klart fremgik, hvor oplysningerne stammede fra, og at klageren var både forelagt disse og kommet til orde i artiklen.

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for overskrift i lederartikel

20/03/2024

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober 2023 en lederartikel om en familie, hvorfra et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at det var ukorrekt, når det fremgik af lederartiklens overskrift, at familien havde fremsat usandheder og bedraget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriftens formulering klart fremstod som chefredaktørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Ikke kritik for at tilføje oplysning om navngiven persons stilling

26/02/2024

Vejle Amts Folkeblad bragte i august en artikel, som gengav en række kommentarer, som forskellige personer havde fremsat på baggrund af Vejle Amts Folkeblads opslag på Facebook om et grønt visionstillæg til en mobilitetsplan i den navngivne kommune. I artiklen var en kommentar fra en konkret person gengivet, ligesom der var tilføjet en redaktionel oplysning om, hvor den pågældende arbejdede. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad i omtalen af hendes kommentar til en Facebook-debat om et trafikforslag havde nævnt hendes stilling som kommunikationsansvarlig i teknisk forvaltning i den navngivne kommune. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblad og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager var citeret for en kommentar til et offentligt opslag på et medies Facebook-side, samt at klager havde kommenteret forhold, som måtte anses for at have en vis sammenhæng med hendes stilling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den måde, hvorpå oplysningen om klagers stilling var tilføjet artikel, sammenholdt med form og indhold i hendes kommentar, ikke efterlod læseren med et indtryk af, at klager havde kommenteret på mediets Facebook-opslag på vegne af den navngivne kommune. Nævnet udtalte ikke kritik.

JydskeVestkysten får ikke kritik for billedtekst

23/02/2024

JydskeVestkysten bragte i juli 2023 et læserbrev med et billede efterfulgt af en billedtekst, der vedrørte en navngiven person. I billedteksten omtaltes personen som “højreaktivist”, og det fremgik, at han havde brændt bibler af. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som “højreaktivist”, og at det var ukorrekt og agtelsesforringende, at det var omtalt, at han havde brændt en bibel af. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at betegnelsen “højreaktivist” fremstod som JydskeVestkystens vurdering på baggrund af personens ytringer og holdninger i det offentlige rum. Med hensyn til oplysningen om, at han havde brændt bibler af, fandt nævnet, at JydskeVestkysten havde foretaget en behørig berigtigelse, så snart mediet fik kendskab til den fejlagtige oplysning.

Ikke kritik af Horsens Folkeblad for omtale af politianmeldelse

22/02/2024

Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i august 2023, at en kommune havde politianmeldt to personer for chikane. De to personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke ville fremlægge dokumentation for den omtalte politianmeldelse. Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side fandt Pressenævnet, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen.

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

29/01/2024

I en artikel bragt i juli 2023 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for voldtægt. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ved at offentliggøre hans navn havde lagt hindringer i vejen for efterforskningen i straffesagen mod ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidende i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Fyens Stiftstidende derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde og fandt på baggrund af sagens oplysninger det ikke godtgjort, at artiklens oplysninger kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

29/01/2024

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på to års fængsel for voldtægt. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter, alvor og aktualitet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning.

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikler

29/01/2024

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2022, som omhandlede personens straffesag, hvor han var sigtet for voldtægt og varetægtsfængslet. Personen var ikke navngivet i artiklen, som alene indeholdt angivelse af personens alder, køn og gerningsområdet. Det er nævnets opfattelse, at oplysninger om, at en person er blevet sigtet og varetægtsfængslet for voldtægt, som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for den omtalte person. Nævnet fandt imidlertid ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet lagde vægt på, at personen ikke var navngivet eller på anden vis identificeret i artiklen, og at det således ikke er muligt ud fra oplysningerne i artiklerne at identificere personen, medmindre man på forhånd havde kendskab til, at han var den sigtede person.

Ikke grundlag for afindeksering eller anonymisering

25/01/2024

En person klagede til Pressenævnet over manglende afindeksering eller anonymisering af en artikel bragt af Vejle Amts Folkeblad i maj 2020. Artiklen omtalte klagers afskedigelse fra en større uddannelsesinstitution, og Vejle Amts Folkeblad havde afvist klagers anmodning om at anonymisere hende eller afindeksere artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblads afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager – selv om hun ikke havde været øverste leder af uddannelsesinstitutionen – havde haft en fremtrædende og offentlig rolle, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.