Årets sportsjournalist
De tre sportsjournalister fra Århus Stiftstidende, Dennis Bjerre Christiansen, Kim Robin Graahede og Mathias Maznikar-Hansen, modtog fredag 14. marts den fornemste pris inden for sportsjournalistikken, da de på Danske Sportsjournalisters generalforsamling løb med prisen som Årets Sportsjournalist.
De tre modtog prisen for deres fremragende dækningen af sagen omkring Kongelunden og Aarhus' kommende fodboldstadion. En dækning, der blandt andet har været medvirkende til, at Aarhus' borgmester endte med at gå af.
Kort fortalt handler historien om, at byen har fået en gave på en halv milliard af to fonde til det nye stadion. Da det blev offentliggjort for tre år siden, var alle glade. Borgmesteren lovede højt og flot, at der ikke skulle bruges så meget som én skattekrone på projektet. Men siden er alt gået galt. Nu skal kommunen mindst betale 400 millioner - og formentlig meget mere for et projekt, der for længst har passeret en milliard. Samtidig har de afsløret en lang række uheldige beslutninger, som borgmesteren har forsøgt at holde hemmeligt for både byråd og borgere. De tre har skrevet over 250 artikler om emnet og har pløjet sig gennem et utal af aktindsigter og byrådsdagsordener.
I en tid, hvor sportsjournalistikken mange steder har svært ved at opnå de ønskede læsertal, har de tre drenge bevist, at det sagtens kan lade sig gøre, hvis det traditionelle sportsbegreb udvides. Stort tillykke til de tre.
Tre JFM-projekter kæmpede om landets største journalistpris
Hvert år uddeles Spadestikprisen til den bedste undersøgende, gravende journalistik på landets lokale og regionale medier. Prisen er den største journalistpris og gives for at støtte og inspirere lokale og regionale medier til at levere kritisk undersøgende journalistik.
Tre af fem nominerede til prisen var projekter, som dygtige journalister på JFMs medier stod bag.
Lovbrud og inhabilitet i Nordfyns Kommune. Fyens Stiftstidende.
Gennem mere end et halvt år har et unikt, lokalt kildenetværk og usædvanlig stædighed ført til adskillige afsløringer i Nordfyns Kommune. Desværre med nogle af samfundets allermest udsatte børn som omdrejningspunkt, nemlig tvangsfjernede børn.
Dækningen af lovbrud og inhabilitet i Nordfyns Kommune Børn- og Unge-afdeling tæller i alt 35 artikler. Afsløringerne førte i første omgang til en BDO-undersøgelse, som siden har bekræftet billedet af en afdeling, der har svigtet gang på gang – fx ved at ni ud af ti underretninger er håndteret forkert.
Undersøgelsen har derudover ført til, at den ansvarlige børne- og familiechef mistede sit job, at der øjeblikkeligt blev tilført ekstra ressourcer til afdelingen, og at den ansvarlige, politiske udvalgsformand har givet de nordfynske familier en uforbeholden undskyldning.
Bag projektet stod journalisterne Thomas Gregersen og Mia Harm Madsen fra Fyens Stiftstidende.
Religiøs kontrol på Munkevængets Skole. JydskeVestkysten.
Journalist Lotte Højstrøm har gjort sig fortjent til Spadestiksprisen for sit fremragende og vedholdende arbejde med at afdække massive problemer med blandt andet religiøs kontrol og parallelsamfund på Munkevængets Skole i Kolding.
Der er tale om en vigtig og principiel historie, som ikke ville være kommet til offentlighedens viden uden Lottes indsats.
Afdækningen har medført en stor debat både lokalt og nationalt om danske folkeskolers udfordringer med parallelsamfund og har konkret haft den konsekvens, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har besluttet at udtage Munkevængets Skole til det såkaldte ”kvalitetstilsyn for mulige parallelsamfundsproblematikker”.
Blandt årsagerne er mange af de punkter; som JydskeVestkysten afdækkede i over 20 artikler hen over efteråret og vinteren; en høj andel af elever fra ikke-vestlige lande, flere eksempler på religiøs kontrol blandt eleverne, dalende faglige resultater samt ikke mindst et stort omfang af vold og trusler mod ansatte.
Derudover er skolelederen blevet afskediget efter blandt andet massiv kritik fra nuværende og tidligere medarbejdere.
Louiseskole-sagen, JydskeVestkysten
En fyret direktør, dokumentfalsk, politianmeldelse af en leder, fratrådte medarbejdere med aktive kommunale kreditkort og dyr vin. Fejl i fire kommunale direktørers kørselsgodtgørelse, manglende overholdelse af både Styrelsesloven og kommunens egne retningslinjer og politikker. Direktører med fejl og mangler i op mod 80 % af deres bilag, misbrug af kundekort og manglende ledelsestilsyn.
Det er blot nogle af de afsløringer, der begyndte med et opslag på en borgers Facebook-profil. Et opslag, der kunne være blevet til én enkelt artikel.
Det endte med syv måneders dybdeborende journalistisk arbejde med foreløbig 89 artikler, kendt som Louiseskole-sagen.
Journalist Stine Hygum indstilles til Spadestiksprisen 2024 for sit arbejde med at vise og afsløre en forråelse i forvaltningskulturen i Haderslev Kommune, hvor man negligerer egne regler og retningslinjer og dækker over fejl. Den omfattende dækning har taget læserne med ind i et kommunalt maskinrum med væsentlige fejl og mangler.
Vinderen af Spadestikprisen blev dog ingen af de tre projekter, men derimod to journalister fra TV2 Nord for deres dækning af økonomien omkring havnen i Frederikshavn.
Ærespris til chefredaktør på JydskeVestkysten
I forbindelse med Spadestikskonferencen modtog chefredaktør på JydskeVestkysten, Mette Cramon, en ærespris for at inspirere lokale og regionale medier til at øge produktionen af kritisk, undersøgende kvalitetsjournalistik.
Begrundelsen lød: Som nyslået chef har vedkommende sat fokus på undersøgende journalistik, ansat nye undersøgende journalister og etableret en undersøgende gruppe, som består af fire journalister og to praktikanter. Gruppen bistår blandt andet de lokale redaktioner på JydskeVestkysten, når de har en stor sag.
Fyens Stiftstidende blev Årets Folkehjælper 2024
Evnen til at sætte fokus på samfundskritiske problemer med respekt for de involverede - særligt når der er tale om mennesker i sårbare livssituationer, førte i 2024 til, at Fyens Stiftstidende blev hædret som Årets Folkehjælper.
Prisen uddeles af Dansk Folkehjælp.
Fyens Stiftstidende nomineret til pris for at sætte fokus på menneskerettigheder
Danske journalister, som sætter fokus på menneskerettighederne, bliver hvert år hyldet med Amnestys Mediepris. I 2024 blev Fyens Stiftstidendes journalister Thomas Gregersen og Mia Harm Madsen nomineret for deres afdækning af lovbrud i børne- og ungeafdelingen i Nordfyns Kommune. Dækningen afslørede blandt andet ulovlige ledelsesinstrukser, fabrikerede oplysninger og ændrede datoer i tvangsfjernelsessager, som det uafhængige dommerpanel lagde vægt på.
Fyens Stiftstidende var det eneste regionale medie i et felt på i alt fem projekter, som Politiken, Dagbladet Information, DR og TV2 i øvrigt stod bag. Fyens Stiftstidende vandt dog ikke prisen. Det gjorde DR-dokumentarserien ‘Det store adoptionstyveri’.