De historier, der gjorde en forskel: Årets bedste digitale journalistik
Hver måned kårer vi i JFM den digitale journalistik, som vi er allermest stolte af at kunne præsentere for vores brugere.
Vi er godt i gang med en udvikling, som skal sikre endnu flere digitale abonnenter og brugere, så JFM også i fremtiden har styrken til at være leverandør af lokal og regional journalistik i absolut topklasse.
Kåringerne af månedens bedste digitale journalistik er med til at fastholde vores eget fokus på, hvad der er værdifuldt nok til, at brugerne kvitterer med køb af abonnementer. Vi finder vinderne i Livecentret i Horsens på baggrund af data, som vi hver dag opsamler om alle de artikler, vi udgiver på vores nyhedssites.
Vi lægger vægt på, hvor mange der har læst artiklerne, hvor lang tid de bruger på at læse hver enkelt historie, og vi holder skarpt øje med, om den konkrete journalistik er så værdifuld for læserne, at de vælger at købe et digitalt abonnement for at kunne læse videre.
Det stærke fokus gør, at vi for tredje år i træk har nået vores mål om 40 procent flere digitale abonnenter. Det er en udvikling, som sammen med vores mission om hver eneste dag at arbejde for demokrati og sammenhængskræft, gør os stolte, og det er derfor, vi fejrer den journalistik, som præsterer allerbedst.
I 2024 har vi haft fokus på at styrke den undersøgende journalistik og at blive endnu bedre til at dække store historier om for eksempel voldsomt vejr, der opstår pludseligt og har direkte betydning for mange læseres hverdag. Derfor finder vi i rækken af månedsvindere imponerende dækninger af akut opståede hændelser, fremragende systemkritisk lokaljournalistik og mange gode eksempler på stærke hovedpersoner og konstruktiv journalistik, der er med til at binde vores lokale samfund sammen.
Fælles for vinderne er, at de lever op til vores værdier i JFM om grundighed og ordentlighed, og at vi kan se i vores opsamlede data, at her lykkedes vi med at skabe værdi for vores brugere.
Januar: Snekaos i Aarhus gav Stiften rekordmåned
Vi var kun lige kommet ind i det nye år, da et voldsomt uvejr ramte landet og i særdeleshed Østjylland. De berørte JFM-redaktioner levede på fornem vis op til vores store fokus på mere puls med livedækning af både snestorm og vandmasser. De fortjener alle stor ros, men særligt Stiften skiller sig ud med en fremragende løbende dækning af det kaos, som sneen skabte i Aarhus og omegn.
Flere dages livedækning med spørgsmål fra og svar til brugerne, opdateringer om den lammede trafik, kritiske vinkler på alt fra åbne skoler til skraldebunker i hobetal, krasse lederartikler og guides om ryddede veje gjorde uden den mindste tvivl, at stiften.dk var stedet at besøge, hvis århusianerne skulle være opdaterede på situationen i deres by.
Udover daglange liveblogs blev det til omkring 30 artikler på en uges tid om sneen og konsekvenserne - og til sidst måtte selv politikerne erkende, at kritikken af den lokale snerydning var på sin plads. Dækningen var indbegrebet af puls og var med til at løfte januar til den bedste måned på stiften.dk, siden det dramatiske fald i Facebook-trafikken i begyndelsen af 2023, og rækken af artikler bød derudover på mindst ti nye abonnenter.
Februar: Svigt og lovbrud i Nordfyns Kommune vakte opsigt
1. februar bragte Fyens Stiftstidende en artikel, hvor syv tidligere socialrådgivere i Nordfyns Kommune fortalte om store, systematiske problemer, svigt og daglige lovbrud i sager om tvangsfjernelser i kommunen.
De syv socialrådgivere havde Nordfyns-redaktionens journalister Mia Harm Madsen og Thomas Gregersen selv fundet frem til i forlængelse af deres stærke dækning af flere kritisable forhold og dårligt arbejdsmiljø i kommunens børn- og ungeafdeling.
Derefter væltede flere skeletter ud af skabet. Blandt andet blev en tvangsfjernelse angiveligt fejret med kage i afdelingen, og flere personer stod frem i avisen og fortalte om deres skandaløse oplevelser.
Alt sammen blev i februar fortalt på fornem vis af Mia Harm Madsen og Thomas Gregersen. Læserne var vilde med dækningen, der resulterede i mindst 30 sporbare konverteringer. Derudover betød afsløringerne, at en minister blev kaldt i samråd, og at Nordfyns Kommune iværksatte en gennemgribende undersøgelse af problemerne.
Marts: Flugten fra folkeskolen satte dagsorden på Fyn
Igen blev det en stærk måned med mange højdepunkter. Valget af kagemodtager, og det blev selvfølgelig brunner, faldt på Fyens Stiftstidende, som 11. marts skød gang i serien “Flugten fra folkeskolen” med fokus på både forældre og lærere, der forlod folkeskolen. Serien ramte læserne med perfekt timing oven på historier om vold, trusler og overgreb på folkeskoler rundt om i landet.
I løbet af marts leverede redaktionen stærke cases som skolen, der mistede tre ud af fem elever på få år, og en anden skole, der nær havde taget livet af læreren Søren.
Der blev lavet grafiske overblik over de mest populære og upopulære skoler og bragt historier om forældre, der snød med adressen for at undgå særlige skoler. Men der var også historier om de lokale, der tog fat, da skolen var ved at lukke, og om eleven Henrik, som hvert år til jul sendte et håndskrevet kort til sin tidligere klasselærer.
Redaktionen indstiftede også en ny pris til en fynsk lærer, der havde gjort en forskel. Med både kritisk og konstruktiv journalistik satte især Daniel Kofoed, Stine Jessen Jensen og Birgit Bakkær Sørensen virkelig folkeskolen til debat på Fyn. I marts blev det til 26 artikler og mindst 36 sporbare salg – og kampagnen fortsatte med fuld kraft i april.
April: Stærk dækning af dødsulykke i Vejle
Lørdag 6. april om aftenen fandt en alvorlig færdselsulykke sted ved Vandel i den vestlige del af Vejle Kommune. Vejle Amts Folkeblad var lynhurtigt på stedet i form af journalist Flemming Larsen, som i samarbejde med Marie Bergholdt fra 112-redaktionen hurtigt fik første version på sitet, hvor det fremgik at der var sket en alvorlig ulykke med flere biler, og at der var en lægehelikopter til stede.
Resten af weekenden mandsopdækkede Marie Bergholdt ulykken, og da hun søndag eftermiddag skrev, at en 20-årig mand var død som følge af ulykken, gik det store maskineri i gang på Vejle Amts Folkeblad, der leverede en fornem, nærværende og afbalanceret dækning af det, der i den grad optog folk i lokalområdet efter ulykken.
Læserne blev gennem både video og tekst taget med til mindeoptoget senere samme aften, og inden søndagen var slut, havde avisen også den første skriftlige reaktion fra den dræbtes mor. Fra mandag morgen begyndte plus-vinklerne at flyde fra Vejle-redaktionens hænder i en lind strøm, begyndende med hvorfor politiet dukkede op til mindehøjtideligheden.
Senere fulgte avisen med Zarah Leth Grothe og Christina Møgelvang Mosegaard i spidsen op med det første overblik over ulykkens øvrige implicerede, politiets grunde til en sigtelse for vanvidskørsel, et opråb fra en kørelærer, reaktioner fra bilmiljøet og en reaktion fra den dræbtes bedste ven, som overværede ulykken. Avisen var også med ved begravelsen og blev i dagene efter ulykken ved med at bringe opfølgninger på de øvrige tilskadekomnes tilstand.
De 17 artikler om den tragiske begivenhed første til 48 sporbare salg. Nogle vil finde det forkert at nævne det i forbindelse med et dødsfald, men vi tager det som et udtryk for, at vores dækning havde stor værdi for mange.
Maj: JV afslørede rædselsregime på kommunal arbejdsplads
Mark Michael Hede og Rune Weitling fra JydskeVestkystens Esbjerg-redaktion smed en journalistisk bombe: 20 nuværende og tidligere ansatte på Center for Misbrug på Bakkevej i Esbjerg stod frem med alvorlige beskyldninger om et elendigt arbejdsmiljø på den kommunale arbejdsplads.
Ida fortalte om det giftige arbejdsmiljø og lederens brug af frygt og afpresning som værktøj og Mia om et ”totalitært rædselsregime” med trusler, psykisk terror, udskamning og en mobbekultur.
Efter fem dage kunne vi skrive, at kommunen havde overdraget ledelsen på arbejdspladsen til andre. Senere berettede JV, at centret blev kaldt ”lille Christiania” og udleverede medicin direkte til gadesalg, lige som det var kutyme ikke at kontakte politiet, selvom der var vold, våben og prostitution på stedet.
Dækningen førte til mindst 24 konverteringer og er et fornemt eksempel på vigtig og kritisk lokaljournalistik. Mark og Rune afslørede uacceptable forhold på en kommunal arbejdsplads og hjalp almindeligere medarbejdere med at komme til orde, hvilket resulterede i politisk handling og ledelsens suspendering.
På Journalistikkens dag i Vingsted, et fælles arrangement for alle redaktioner i JFM, blev serien kåret som samlet vinder af årets bedste digitale journalistik 2024.
Juni: Højhusplaner splittede Aabenraa – JV satte dagsordenen
Planerne om et enormt højhusbyggeri i midten af Aabenraa har splittet byen i to lejre.
Der er store følelser og meninger på spil, og JydskeVestkystens lokalredaktion har sat sig tungt på dækningen. I tiden frem mod et historisk stort borgermøde om planerne satte redaktionen sig for at klæde borgerne på til at forstå sagen.
Og da borgermødet fandt sted, var hele redaktionen i gang for at rapportere både på liveblog og video i samarbejde med videohubben, og satsningen udløste mindst otte konverteringer. Selvom den konkrete diskussion er meget lokal, fløj livesendingen til tops på JFM-bigboardet med 213 samtidige seere, da der var flest.
Efterfølgende så flere hundrede sendingen, og de blev hængende i gennemsnit i fem kvarter. Sagen har været det helt store samtaleemne i Aabenraa i ugevis, og den er et imponerende eksempel på, hvor vigtig lokaljournalistik kan og bør være.
Juli: Ulykke rystede Randers – avisen var tæt på og ordentlig
Trods sommerferie og affolkede redaktioner holdt JFM’s journalister et højt niveau hen over juli med masser af fremragende journalistik og et plus-salg langt over normalen. Så der var meget at vælge imellem, men det var ikke til at komme uden om Randers Amtsavis, som på fornemste vis dækkede en voldsom trafikulykke, hvor et forældrepar mistede livet, mens børnene var på camping med bedsteforældrene.
Avisen var hurtigt på ulykkesstedet, hvor første version med kolde fakta og videoindslag med et øjenvidne blev til i et samarbejde med 112-redaktionens Sascha Reiffenstein Petersen og amtsavisens journalister Lone Hammer Sørensen, Fakri Aldin Koleilat og chefredaktør Axel Præstmark.
Herefter blev det primære fokus det, som alle tænker: Hvad nu med børnene? Blandt andet et interview med broren til den afdøde far, der løfter sløret for børnenes fremtid. Og en farmor i sorg, der midt i tragedien finder overskud til at give andre i samme situation nogle gode råd, samt et interview med familien, der fortæller, hvorfor de ikke er vrede på bilisten, der forårsagede ulykken. Og selvfølgelig en fornem dækning af begravelsen – som altid i den slags situationer efter aftale med familien.
Det var en imponerende og sober dækning, som normalt ville have udløst is eller kage, men historiernes karakter taget i betragtning uddelte vi i stedet koncernens samlede skulderklap. Vi pralede heller ikke af, hvor mange abonnementer historierne solgte. Men det var mange. Tak til de dygtige kolleger i Randers.
August: JV afslørede svigt og magtmisbrug i Esbjerg
Kritisk journalistik virker. Det er hvad JV’s Esbjerg-redaktion nu igennem flere måneder har afdækket i Familierådgivningen i Esbjerg Kommune, som bevidst og ulovligt har svigtet svage borgere og budt medarbejderne på en rådden arbejdskultur.
Det begyndte med kritiske beretninger fra en række familier til handicappede børn, og derefter kunne Mark Michael Hede og Nanna Holm Hansen bringe beretninger om magtmisbrug, nepotisme og bevidst svigt af borgere. Efterfølgende fulgte de løbende op med en række cases og beskrivelser af, hvordan ledelsen reagerede på vores historier. Sagen fik ministeren til at reagere, og i slutningen af august blev kommunens direktør på området fyret.
Vi har igen vist, at det kan betale sig at satse på undersøgende og kritisk lokaljournalistik. Esbjerg fik mindst 30 nye digitale abonnenter gennem artiklerne om sagen i august, og samtidig har vi levet op til vores mission om at støtte demokrati og sammenhængskraft.
September: Da Vejle blev til Venedig – vafo.dk leverede stærk dækning
Når himlen åbner sluserne, og vandet fosser rundt i byens gader, så skal vores brugere vide, hvor de finder den stærkeste dækning.
Den fandt de på www.vafo.dk, da Vejle for en dag blev forvandlet til Venedig.
Fredag eftermiddag kom advarslen om, hvor alvorligt det kunne blive, og så måtte weekenden vente. Vafo-redaktionen angreb vandmasserne med Torben Juhler og Zarah Leth Grothe i gummistøvler, mens Kristian Pahus og Michelle Madsen jagtede overblik og svar.
Videoartikel med det første vand, panik fra højvandsvagten, forklaring på problemet, strømnedbrud i dele af byen, video og billeder fra den mest ramte gade, første kritiske interview med politiker, nu falder vandstanden, læsernes bedste billeder og reportage med strandede beboere. Alt sammen på syv timer - og fem af artiklerne var siden at finde blandt de mest læste i hele måneden. En liveblog som hovedelement på sitet kunne have været prikken over i’et, men det blev vurderet, at kræfterne i situationen var bedst brugt på denne måde.
Efterfølgende er der leveret masser af opfølgninger med konsekvenser, kradse ledere og kritiske spørgsmål til de ansvarlige – dog ikke til vejrguderne.
Oktober: Afsløringer af fup og luksusliv rystede Nordfyn
I et års tid havde lokalredaktionen på Nordfyn med Thea Kaadt i spidsen afdækket fup og fiduser på et nu lukket fynsk krisecenter. Serien var et undersøgende samarbejde mellem Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn, og selvom krisecentret for længst var lukket, væltede skeletterne fortsat ud af skabet.
Redaktionen afslørede i oktober endnu flere vilde forhold. Blandt andet, hvordan den tidligere direktør og hans søn kørte i luksusbiler for millioner tjent på sårbare kvinder, og hvordan direktøren gav sig selv dobbeltløn, som han tilsyneladende frit kunne beholde. Afsløringerne af direktørens tårnhøje lønninger og luksusliv finansieret af samfundets svageste så takket være Thea Kaadt ud til at få politiske konsekvenser.
Mens sigtekornet var rettet mod direktøren og økonomien, leverede Thea Kaadt fortsat gruopvækkende indsigt i hverdagen på det tidligere krisecenter — blandt andet i et gribende longread, hvor en mor fortalte, hvordan hun med sine to børn blev smidt ud af krisecentret midt i et snevejr.
Det var flot og vedholdende arbejde, som viste vigtigheden af at følge journalistiske satsninger helt til dørs. Serien konverterede godt og blev læst af flere end 21.000 brugere.
November: Stiften afslørede millionkaos omkring nyt stadion i Aarhus
I mange måneder havde sportsredaktionen på Århus Stiftstidende sat den helt store journalistiske lup på det enorme projekt med byudvikling af Kongelunden og et nyt fodboldstadion i Aarhus.
Gennem mere end 100 artikler og en serie af podcastafsnit havde journalisterne ikke bare beskrevet planerne, men også leveret en række afsløringer: At stadion ville blive markant dyrere end planlagt, at merudgifter blev fortiet for byråd og offentlighed, at det gamle stadion blev revet ned, før en kontrakt med entreprenør var på plads, og at fodboldklubben AGF ikke lægger penge trods meldinger om det modsatte. Og det er blot et lille udvalg.
Sagen og dækningen skabte spændinger i byrådet, og det hele kulminerede, da en ny borgmester måtte kæmpe for at finde flertal til at betale den enorme ekstraregning på 240 millioner kroner, så stadionbyggeriet ikke gik helt i stå.
Alene i november bidrog artiklerne til mindst ni nye abonnenter hos Stiften. Dennis Bjerre, Kim Robin Graahede og Mathias Maznikar-Hansen havde fuldstændig siddet på sagen, og gennem fremragende journalistik gjorde deres vedholdende arbejde sagen til det store samtaleemne i Aarhus.
December: Udvist nepaleser snød systemet - Viborg Stifts Folkeblad afslørede spillet
En ung, entreprenant nepaleser var omdrejningspunktet for denne måneds pris- og kagevinder. I en lang stribe artikler afdækkede Viborg Stifts Folkeblad, hvordan Indra “Lukas” Sapkota over en årrække havde opbygget et stort tolkefirma og et udlejningsselskab samt stiftet familie på Viborg-egnen — alt sammen, mens han var udvist fra Danmark.
Viborg Stifts Folkeblad afslørede blandt andet, at flere kommuner havde modtaget tvivlsomme fakturaer for millioner fra Indras tolkefirma, hvordan Indra med et simpelt trick narrede myndighederne, og at både en lokal bank og en advokat hjalp ham. De sidstnævnte historier var dem, der udløste flest nye abonnenter på viborg-folkeblad.dk i december.
“Da vi kradsede i overfladen, blev vi mere og mere målløse,” skrev chefredaktør Andreas Søndergaard om den farverige historie, der også rummede Bollywood-videoer og luksusbiler.
Lanceringen af historierne fik fuldt fortjent alt, hvad den kunne trække, blandt andet med en teaser-video på Facebook, og tallene viste, at læserne generelt viste stor interesse for sagen.
Stor ros gik til Lasse Underbjerg og Ole Bjærge for det grundige gravearbejde.