Artikler med et simpelt tag har flere læsere og sælger flere abonnenter end alle andre. Lokaljournalistik er nemlig ikke længere enkelte nyheder. Det er en service, læserne abonnerer på.
Tirsdag 6. februar steg vandet pludseligt i Grejs Å, der løber igennem Vejle by.
Ud på formiddagen går borgerne i vand til anklerne på Abelines plads, og der er bølgeskvulp i Vedelsgade.
Det er den værste oversvømmelse siden 2019.
På Vejle Amts Folkeblad trækker journalisterne i gummistøvlerne og giver læserne den bedste dækning af en mindre naturkatastrofe i mands minde.
24 artikler sender redaktionen afsted i løbet af dagen, og læserne kvitterer med en trafik 61 procent over normalen.
Det var en imponerende indsats, der lykkedes, fordi artiklerne var vinklede til at ramme læsernes forskellige behov for nyheder. Det vi i JFM kalder for brugerformater.
Det er nemlig ikke nok at fortælle: Nu stiger vandet. Eller se hvor strømmen er gået.
Vi skal også gøre læserne klogere på, hvorfor skraldespandene pludselig sejler i Staldgårdsgade. Og hvordan Vejle i fremtiden kan undgå lignende oversvømmelser.
Vi skal hjælpe dem til at forstå den verden, de lever i.
Og vi skal huske de inspirerende historier om mennesker, der finder ud af det og hjælper hinanden, mens vandet siver ind i huset.
Og læserne vil også gerne vide hvilke veje, der stadig er åbne, inden de skal ud og købe ind.
De vil have en fordel.
Og de kloge, der bliver hjemme med en kop kaffe, dem skal vi give et frikvarter, hvor de kigger på alle billedgallerierne af en by, der er forvandlet.
Med brugerformaterne i hånden kom redaktionen hele vejen rundt om læsernes behov for nyheder.
Lokaljournalistik er en service
JFMs brugerformater virker, fordi lokaljournalistik i 2024 ikke er en bunke af tilfældige artikler. Det er en service, der hjælper dig med at forstå den by, du lever i. Gør livet lettere ved at give dig konkrete fordele, og hjælper dig med hele tiden at være opdateret på, hvad der sker.
Det kræver, at vi hele tiden har et skarpt fokus på, de behov vores læsere har.
Det var BBC, der først kom på ideen om at undersøge læsernes behov for nyheder, og de udviklede den originale model for ”user needs”.
Det lyder simpelt, men det var ret revolutionerende, at journalisterne ikke længere skulle skrive de artikler, de selv havde lyst til. Men først skulle overveje, hvilke behov læserne har for nyheder.
Det viste sig hurtigt at være så effektivt, at langt over 100 medier i dag arbejder med user needs.
Forskellige medier. Forskellige læsere. Langt de fleste steder har man tilpasset den originale model til mediets egne læsere. Det har vi også gjort hos JFM. Vi tog et dybt dyk i vores data og kom op med de fem brugerformater, der passer lige præcis på vores læsere.
De fleste kom med i 2023
Vi gik skridtet videre, og i dag tagger journalister deres historier med de fem brugerformater. Og vi kan se, de virker. Artikler, der er tagget med et format, bliver læst mere, og sælger flere abonnementer. Alene af den grund, at journalisten har tænkt over, hvad læseren skal bruge den her artikel til, før de går i gang.
Og de redaktioner, der er længst fremme, har for længst fundet ud af, at hvis de gerne vil sælge mere, skal de give læserne artikler, der hjælper dem til at forstå den verden, de lever i, og giver dem en fordel. For det er de artikler, der for alvor får læserne til at finde pungen frem.
Det ser simpelt ud, men det kræver faktisk en længere koncentreret indsats at lave journalistik ud fra brugerformaterne. Det er et opgør med den måde, journalister traditionelt arbejder på. Det er en kulturændring, der tager tid. Derfor er vi heller ikke i mål med at rulle brugerformaterne ud til alle redaktioner i JFM. Størstedelen af redaktionerne kom med i 2023. Vi tager fat på resten i 2024.
For ni år siden startede BBC en lille revolution, da de kom med den første journalistiske model over læsernes behov for nyheder. Auntie Beeb, som BBC kærligt hedder i UK, undrede sig nemlig over, at en ret stor del af deres artikler blev læst meget lidt.
Journalisterne syntes, det var vigtige historier. Det syntes læserne ikke.
Deres researchafdeling gik derfor ud og spurgte brugerne: ”Hvad er det egentlig, I vil have”.
Det viste sig, at læserne, lytterne og seerne faktisk vil have en ret stor buket af forskellige ting.
De vil have fakta – men mere end det. De vil forstå verden omkring dem. De vil være klogere på, hvorfor noget sker. De vil inspireres af andre mennesker. De vil underholdes, og de vil være i stand til at danne deres egen mening om et emne.
Den tyggede BBC på og kom op med en model for seks forskellige ”User needs”: Keep me on trend, Inspire me, Divert me, Update me, Give me perspective og Educate me.
Og så bad de deres journalister om at lave journalistik med udgangspunkt i modellen.
Resultatet var entydigt. BBC fik flere brugere, de læste flere artikler, de var mere loyale, og de læste i længere tid.
Det virker hos BBC, og det gør det også hos Washington Street Journal, Voque, og en lang række af lokale, regionale og nationale medier over hele verden, som med modifikationer har brugt modellen fra BBC.