Hver måned kårer vi i JFM den digitale journalistik, som vi er allermest stolte af at kunne præsentere for vores brugere.
Det sker på baggrund af den data, som vi hver dag opsamler om alle de artikler, vi udgiver på vores nyhedssites.
Vi lægger vægt på, hvor mange der har læst artiklerne, hvor lang tid de bruger på at læse hver enkelt historie, og vi holder skarpt øje med, om den konkrete journalistik er så værdifuld for læserne, at de vælger at købe et digitalt abonnement for at kunne læse videre.
Netop disse konverteringer slog alle rekorder i JFM i løbet af 2023, hvor vi øgede vores oplag af digitale plus-abonnenter med mere end 41 procent. Det er en udvikling, som sammen med vores klare mission om hver eneste dag at arbejde for demokrati og sammenhængskræft, gør os stolte, og det er derfor, vi fejrer den journalistik, som præsterer allerbedst.
Blandt de månedlige vindere i 2023 finder vi imponerende dækninger af akut opståede hændelser, fremragende systemkritisk lokaljournalistik, og mange gode eksempler på stærke hovedpersoner og konstruktiv journalistik, der er med til at binde vores lokale samfund sammen.
Fælles for alle vinderne er, at de lever op til vores værdier i JFM om grundighed og ordentlighed, og at vi kan se i vores opsamlede data, at her lykkedes vi med at skabe journalistik, som i særlig grad havde værdi for vores læsere.
Viborg Stifts Folkeblad lavede den bedste digitale journalistik i januar.
Der var meget godt at vælge imellem, da vi skulle finde januars bedste digitale journalistik. Ikke så sært, at vi åbnede året med en god måned for vores plusoplag, som netto steg med 684.
Alligevel var der ingen tvivl om, at kollegerne i Viborg gjorde sig fortjent til kage og fejring:
Da en 49-årig kvinde fra Vejrumbro valgte at slå sine to døtre ihjel, inden hun tog sit eget liv, trådte Viborg Stifts Folkeblad i karakter som et ansvarligt og samlende medie.
I stedet for en misforstået tilbageholdenhed stillede journalisterne alle de spørgsmål, som et lokalsamfund har brug for efter så stor en tragedie – selvfølgelig med respekt for den tragedie, de havde med at gøre. 112-redaktionen og Livecentret leverede de første hurtige linjer, inden Viborg-redaktionen selv greb historien.
Dagen efter fundet af de tre lig rapporterede Eskil Lyngsøe på gribende vis fra et borgermøde i Vejrumbro Forsamlingshus, og i dagene herefter fulgte en stribe bevægende og oplysende artikler og videoer.
Dækningens helt store højdepunkt blev Andreas Søndergaards interview med kæresten til den 49-årige kvinde. En artikel, der ikke overraskende trak et meget stort antal læsere til – og skaffede 22 nye abonnenter.
En flodbølge af god journalistik gjorde februar til den med afstand bedste plus-måned hidtil med en nettotilgang på 1631 nye abonnenter.
Og Vejle var bedst af alle med spørgsmålet: Får de ældre borgere den pleje, de skal have? God, gammeldags gravende journalistik kan heldigvis stadig en hel masse - også i en digital virkelighed, når den som her er så velfortalt med et omfattende og vedvarende fokus på problemerne i Vejle Kommunes ældrepleje.
Serien begyndte 5. februar med historien om et millionunderskud på ældrepleje-området, og siden har Vejle-redaktionen brilleret blandt andet med fokus på eksempler på dårlig pleje, utilfredshed blandt medarbejdere, roden til problemerne og politisk slagsmål om prioriteringen af området.
Kommunen ville ikke give aktindsigt, men det lykkedes journalisterne at få adgang til klagerne ad omveje. Det er ganske enkelt fremragende journalistik om et område, som nærmest alle får berøring med i løbet af livet.
Serien er kørt med fuld hammer af især Maria Søgård Jørgensen, Zarah Leth Grothe og Michelle Madsen med over 40 artikler i februar alene - og heldigvis kvitterede brugerne med 37 sporbare konverteringer.
NorddjursLIV lavede den bedste digitale journalistik i marts, og det var første gang, at prisen tilfaldt et af de LIV-medier, som JFM forinden havde oprettet for at modvirke nyhedsørkener i Danmark.
Borgerne i Norddjurs Kommune havde i allerhøjeste grad fået en vågen og magtkritisk vagthund i Asbjørn With på NorddjursLIV.
2012-vinderen af Cavling-prisen var gået til biddet i en stribe artikler om arbejdsmiljøet på rådhuset i Grenaa, hvor kommunaldirektør Christian Berthelsen har terroriseret sine medarbejdere gennem en årrække.
Artiklerne blev citeret af mange andre medier og havde været den altoverskyggende årsag til, at NorddjursLIV havde haft den bedste måned nogensinde målt i antal sidevisninger.
Artikelserien tog sin begyndelse i februar og kulminerede den 31. marts, da NorddjursLIV kunne fortælle læserne, at kommunaldirektøren ville blive fyret.
Den kritiske journalistik er afgørende også i de helt lokale medier, og vi var glade for at kunne tildele hæder og kage til NorddjursLIV for den bedste digitale journalistik i marts.
Den 30. marts kunne Viborg Stifts Folkeblad fortælle, at en skandale var under optræk i Viborg Kommune. Nogle ansatte havde været lidt for nysgerrige på personlige oplysninger om borgere i de kommunale systemer.
Gennem hele april holdt redaktionen fast og borede sig på forbilledlig vis ned i skandalen.
Historier om brud på datafortrolighed kan ofte være svære at gøre vedkommende for læserne, men ved at gå helt tæt på de konkrete sager lykkedes det for alvor at vække læsernes interesse.
Viborg Folkeblad kunne også berette, at der var snaget i oplysninger om den afdøde kvinde, der dræbte sine to børn og sig selv i Vejrumbro-tragedien, samt at den nu afdøde eks-borgmester og K-formand Søren Pape Poulsen også var blandt de ramte.
Udover dækningen fortjener Viborg ros for løbende at informere ud i resten af organisationen om muligheden for lignende afsløringer i andre kommuner.
Der var meget godt at vælge imellem, så det var i skarp konkurrence, at Fyns Amts Avis løb med maj-prisen med Julie Ruby Bødikers stærke fortælling om Anette Bøtters liv og bortgang, som har skaffet 40 nye digitale abonnenter.
Vigtig og kritisk journalistik om den pressede psykiatri fortalt i tre kapitler - begyndende med historien om, hvem Anette Bøtter var, og hvordan hendes liv med ét blev kaos. I modsætning til del to og tre var den første artikel gratis for at trække læseren ind i fortællingen, inden historien fortsatte med beretningen om, hvordan hun forsvandt for øjnene af sin familie og kulminerede med besøg af djævleuddrivere fra pinsekirken under indlæggelser og en psykiatrisk afdeling, som påtager sig et ansvar i sagen om Anette Bøtters selvmord.
Læsernes gratis, pirrende indblik i første del af den meget velfortalte serie endte med at betale sig i den anden ende med i alt 40 sporbare salg. Heraf kom de otte fra en veludtænkt oplæsning af hele historien, som skød det hele i gang, allerede inden første kapitel i historien blev udgivet.
Som sædvanlig bød juni på masser af fornem journalistik i JFM, men i sidste ende var det Eskil Lyngsøe og Viborg Stifts Folkeblads artikel om ‘kanonslags-tossen’, der løb med sejren.
At få et interview med Viborgs - og hele fodbolddanmarks – på det tidspunkt mest omtalte mand kun få dage efter, han kastede et kanonslag på banen under kampen mellem ærkerivalerne Viborg FF og FCM, må siges at være månedens scoop. Læserne kvitterede for artiklen med hele 29 sporbare konverteringer.
Det kan godt være, at danskerne var på ferie i juli, men JFM’s journalister holdt højt tempo og leverede masser af fremragende journalistik.
Det bidrog månedens vinder til med en artikel, der skaffede 14 nye abonnenter.
Det var nu ikke kun derfor, vi gav prisen til Fyens Stiftstidende. Det skyldes også den finfølelse og gennemførte etik, avisen udviste, da vi med familiens tilladelse dækkede det fynske fodboldikon Tommy Møller Nielsens bisættelse.
Vi holdt den helt rigtige balance mellem nyfigenhed og respekt og berettede taktfuldt om begivenheden.
Og vi så her, hvad erfaring, kildenet og ekspertise betyder. Veteranerne Niels Abildtrup og Leif Rasmussen var med deres kendskab til persongalleriet i dansk og især fynsk fodbold i stand til med fyldige billedtekster at gøre hvert eneste af Michael Bagers fremragende fotos til sin egen lille historie.
Et skoleeksempel på, hvordan vi kan dække bisættelser og begravelser med takt og respekt.
August blev en meget stærk måned for vores plus oplag og bød på en perlerække af historier af høj kvalitet med stor appel og relevans i vores lokalområder.
En enkelt serie overskyggede dog de øvrige, da Viborg for fjerde gang i årets løb vandt prisen for månedens bedste digitale journalistik.
Når en stor historie udfolder sig i vores lokalområde, bliver kunsten at eje historien sværere i takt med at de landsdækkende medier kaster tunge kræfter ind for at få deres bid af kagen.
Men Viborg Stifts Folkeblad sad i den grad på historien, da politi, kommune og sundhedsmyndigheder pludselig kom på uanmeldt besøg hos det skandaleombruste Viegård Stutteri for at grave efter døde heste.
Da myndighederne endelig reagerede, rykkede Viborg Stifts Folkeblad bare endnu hurtigere med videoer, gallerier, levende billeder og liveblog fra politiets pressemøde, dundertale på lederplads og et væld af opfølgende historier.
Samlet har dækningen af Viegård Stutteri resulteret i 59 sporbare konverteringer og omkring 200.000 læsere.
September blev endnu en flot plus-måned, og det er ikke så sært. Der var nemlig masser af godt indhold at friste nye kunder med.
I sidste ende blev bedste digitale journalistik dog leveret af Avisen Danmark.
I en række gennemresearchede artikler afslørede Simone Buur Skyum, hvordan private socialrådgivere tjener kassen på sårbare borgere, der desperat har brug for hjælp i deres kamp mod systemet. Artikelserien er båret af to stærke cases.
Serien var blandt årsagerne til et tydeligt løft i brugertallene på Avisen Danmark, og næsten 40.000 brugere læste Simones artikler - også socialministeren, der selv bidrager med en ganske nedslående erkendelse: At det offentlige ikke fungerer.
Det blev JydskeVestkysten og Aabenraa-redaktionens fænomenale indsats under stormfloden, der løb med prisen for oktobers bedste digitale journalistik.
På toppen af en særdeles flot JFM-dækning leverede redaktionen i Aabenraa lokaljournalistik, der har vakt genlyd langt ud over vores egen lille verden.
I byens centrum blev gader og stræder oversvømmet den sidste weekend i efterårsferien, da den værste stormflod i mere end 100 år ramte landet.
Kort efter midnat lød sirenerne i Aabenraa, et stort område måtte evakueres, og midt i det hele sørgede blandt andre Katrine Jørgensen, Nicole Oszadlik, Henrik Dürr, Frederik Brogaard og Søren Gylling, med en fremragende indsats at holde den journalistiske skanse dagen og natten igennem, da de - midt fra kaosset og igennem evakueringer - opdaterede læserne i en liveblog.
Næsten 45.000 læsere søgte ind i bloggen for at holde sig opdateret på situationen.
Aabenraa-redaktionen var først med breaking, da sirenerne lød, og på mediehusets digitale oversigtstavler nærmede den lokale liveblog sig 3.000 samtidige læsere kort efter midnat. Øjeblikke senere måtte journalisterne selv forlade redaktionen, da strømmen gik, men de fortsatte kort efter dækningen fra et nyt sted i byen.
Det, der dog løftede dækningen fra at være en eksemplarisk breaking-udrykning til at være en helt exceptionel indsats, var dialogen med bekymrede borgere natten igennem.
Utrætteligt opsøgte de svar på spørgsmål i en situation, hvor hurtig og pålidelig information var uhyre vigtig for alle lokale.
Faktisk var indsatsen så god, at medieanalytikeren Thomas Baekdal forfattede en analyse med udgangspunkt i dækningen. Det er sjældent set, at han er så positiv, og han slutter af med denne bemærkning:
"What we saw from JydskeVestkysten was an example of what local news can be, and it was wonderful!"
Foruden Aabenraa leverede en række andre redaktioner en mindeværdig dækning af stormfloden. Lige fra Kolding-, Haderslev- og Sønderborg-redaktionerne hos JV, til de hårdest ramte fynske redaktioner og til Livecenteret, Videohubben og 112-redaktionen, der alle modtog roser for den samlede, fælles indsats under stormfloden med for eksempel dronebilleder fra oversvømmelserne i Kolding, som trak over 40.000 læsere, og masser af gode videoer fra Haderslev og stærke casebårede historier fra Sønderborg, som denne, der har haft næsten 50.000 læsere og solgt fire abonnementer.
På Fyens.dk blev der også produceret godt indhold til deres liveblog i løbet af dagene, og på Fyns Amts Avis handlede fire af de fem mest læste artikler i oktober om stormfloden.
Livecenteret stod i tre døgn for to regionale liveblogs med tårnhøj nyhedspuls for Syd- og Sønderjylland og Fyn – de to blogs havde tilsammen flere end 133.000 læsere. Videohubben producerede i døgndrift og nåede 52 redigerede stormflods-videoer, som tilsammen nåede flere end 1,1 millioner videoafspilninger i løbet af weekenden i uge 42.
Med serien "Klædt af på nettet" leverede Fyens Stiftstidende den bedste digitale journalistik i november.
Her var tale om en stor journalistisk satsning om kriminalitet begået på nettet, og avisen skal især roses for at udfordre den måde, vi i JFM normalt tænker journalistik på.
Blandt andet havde reporter Mathias Hjort gennem to uger foregivet at være en 13-årig pige og brugt sine aftener på at kommunikere med en 40-årig børnelokker. Den slags undercover-journalistik er en svær genre og kræver altid chefredaktionens godkendelse. Her lykkedes det flot, og takket være samarbejdet med grafiker Wayne Southwell og fotograf Michael Bager er hele seriens visuelle udtryk usædvanligt højt.
Når Fyens Stiftstidende vælger at gå all in på en journalistisk dagsorden som her, er det med til at markere, hvem avisen er, og hvilken rolle den gerne vil spille på Fyn.
Heldigvis har de mange artikler vakt opsigt.
Tilsammen skaffede serien 10 nye abonnenter.
Prisen i december gik til Randers Amtsavis for dækningen af jordskreddet ved Nordic Waste og den miljøkatastrofe, som truede med at blive konsekvensen.
Alene i december blev det til 28 artikler om sagen, som langt fra er slut, og avisen har fortsat den flotte dækning ind i det nye år. En stor del af historierne har været fra Lone Hammer Sørensens hånd, men der er stort set ikke en journalist på redaktionen, som ikke har været involveret.
I alt har dækningen i december ført til 32 nye abonnenter fordelt på hele ni forskellige artikler, som har konverteret.
Det drejer sig om historier helt fra politianmeldelsen på selve dagen for jordskredet, over en eksperts analyse af katastrofens omfang, et blik på om det hele kunne være undgået samt en afdækning af, hvem der egentlig står bag virksomheden.
Topscorerne har dog været de to veludførte gallerier, som viser forvandlingen, efter at naturens kræfter har været på spil – de har tilsammen ført til 17 sporbare salg