JFM’s sager ved Pressenævnet 2023

Efter to år med mange tilfælde af kritik fra Pressenævnet mod JFM kom vi i 2023 ned på et noget lavere niveau. Pressenævnet behandlede 24 klager over JFM, og i to af tilfældene blev der udtalt kritik. Her er til sammenligning JFM-tallene for de foregående fire år:

• 2022: 20 sager, otte tilfælde af kritik
• 2021: 26 sager, hvoraf ni medførte kritik (heraf to for samme artikel og én fra Radio4)
• 2020: 19 sager, tre tilfælde af kritik
• 2019: 24 sager, ingen kritik

I begge sager med kritik gjorde vi os skyldige i manglende forelæggelse. Det er utroligt vigtigt – både af hensyn til presseetikken og vores troværdighed som medier – at vi gør os umage med at forelægge kritik for angrebne parter. Vi skal desuden give kilderne rimelig tid til at svare, og vi skal kunne dokumentere, hvordan vi på fx sms, messenger, mail og med telefonopkald forsøger at træffe kilderne.

”Rimelig tid” er selvsagt et skøn, men et eksempel på ikke at give rimelig tid er, da Weekendavisen i en kompliceret sag om strid i en familiefond kl. 20 gav den angrebne part frist til at svare senest kl. 8 næste morgen. Her fik mediet kritik for at have givet for kort svarfrist, selv om kilden i første omgang accepterede fristen og svarede inden fristens udløb. Det blev lagt til grund for kendelsen, at der dels var tale om en meget kompliceret sag, og dels at der ikke var en saglig begrundelse for den korte svarfrist, da det var en sag, som mediet selv undersøgte og som ikke var udsat for en nyhedskonkurrence med andre medier.

Den ene sag med kritik mod JFM var Århus Stiftstidende, der skrev om beskyldninger mod fem bestyrelsesmedlemmer for at bo ulovligt i en haveforening. Anklagen blev kun forelagt bestyrelsesformanden, og et flertal på tre af fire i Pressenævnet gav klagerne medhold i, at beskyldningerne skulle have været forelagt alle fem bestyrelsesmedlemmer.

I den anden sag med kritik af JFM mener vi fra redaktionsledelsens side, at Fyens Stiftstidende gjorde det rigtige ved at omtale en relevant tidligere dom for narkokriminalitet i forbindelse med en konkurs.  Til gengæld var det igen en sag, hvor vi burde have forelagt oplysninger -  i dette tilfælde for både kurator og de personer, der blev nævnt i forbindelse med konkursen.

Her er en gennemgang af årets JFM-sagerved Pressenævnet:

‍

JydskeVestkysten får ikke kritik for billedbrug

14/12/2023

JydskeVestkysten bragte i juli en artikel om en retssag mod en mand, som var tiltalt for handel med narko. Den tiltalte havde tilknytning til et værested i en navngiven by, og artiklen var ledsaget af et billede fra indvielsen af det omtalte værested, hvor blandt andet et lokalt band spillede. To af bandets medlemmer klagede til Pressenævnet over brugen af billedet, som de mente var krænkende og misvisende, da indholdet af artiklen og billedet ikke havde noget med hinanden at gøre. Pressenævnet fandt, at valget af billedet lå inden for redaktørens redigeringsret, og at brugen derfor ikke udgjorde en krænkelse efter de presseetiske regler. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af billedteksten, at personerne på billedet ikke havde noget at gøre med den retssag, som artiklen omhandlede, og at der var tale om et arkivfoto.

‍

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for lederartikel

13/12/2023

Vejle Amts Folkeblad bragte i august 2023 en lederartikel om en politisk aftale om etableringen af et udslusningsfængsel, herunder et byrådsmedlems udtalelser i den forbindelse. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen ikke var objektiv og indeholdt fordømmelse af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som chefredaktørens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

‍

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for afvisning af anonymisering

30/11/2023

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i en række artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

‍

JydskeVestkysten får ikke kritik for billedbrug

23/11/2023

JydskeVestkysten bragte i maj en artikel, som omhandlede et par, der fraflyttede en navngiven by, og som omtalte, at deres byhus skulle sælges. I den forbindelse fremgik der af artiklen flere billeder fra byhuset, som var taget af det ejendomsmæglerfirma, som havde ejendommen til salg. Byhuset var på tidspunktet for artiklen lejet ud, og lejeren af byhuset klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten uden hendes samtykke havde offentliggjort billeder fra boligen. Nævnet fandt, at billederne fra lejerens bolig ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke indgik personer på de påklagede billeder, og at indholdet af disse billeder ikke kunne anses for at være krænkende for lejeren.

‍

KøbenhavnLIV får ikke kritik for omtale af regnskab

23/11/2023

KøbenhavnLIV bragte i juni en artikel, som omtalte en virksomheds regnskab, herunder at virksomheden havde haft underskud i 2022. Artiklen var autogenereret af en tekstrobot på baggrund af offentligt tilgængelige selskabsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen. Ejeren af virksomheden klagede over, at mediet havde bragt artiklen, og at mediet havde afvist klagers anmodning om at slette artiklen. Pressenævnet fandt, at KøbenhavnLIV ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om virksomhedens regnskab er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere KøbenhavnLIV for ikke at have imødekommet klagers anmodning om at slette artiklen.

‍

Århus Stiftstidende får ikke kritik for at afvise sletning

22/11/2023

I en artikel bragt i 2016 omtalte Århus Stiftstidende en julemiddag, som var arrangeret i et samarbejde mellem mediet og Frelsens Hær. I artiklen var en mindreårig person, som deltog i julemiddagen med sin familie, omtalt og afbilledet og blandt andet citeret for at rose maden. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

‍

Århus Stiftstidende får kritik for utilstrækkelig forelæggelse (Dissens)

01/11/2023

Århus Stiftstidende bragte i april en artikel, som navnlig omhandlede udfordringer med ulovlig beboelse i kolonihavehuse i en kommune. Artiklen gengav en for læserne anonym henvendelse til den pågældende kommune, hvor en beboer i en navngiven haveforening beskyldte fem ud af syv medlemmer af haveforeningens bestyrelse for at bo ulovligt hele året i deres kolonihavehuse. Denne påstand var forud for artiklens offentliggørelse forelagt foreningens bestyrelsesformand. Haveforeningens bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at denne beskyldning ikke var forelagt hvert enkelt medlem af bestyrelsen.

Et flertal i nævnet, advokat Martin Lavesen, DR’s etikchef Anja Lundberg Andersen og John Meinert Jacobsen, direktør for AOF, fandt, at beskyldningerne om ulovligheder burde have været forelagt for samtlige medlemmer af bestyrelsen. Et mindretal, Lars Lindskov fra Pressefotografforbundet, fandt, at det var tilstrækkeligt, at der var sket forelæggelse for haveforeningens formand.

‍

Fredericia Dagblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel

25/10/2023

En person klagede til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede personens oplevelser med at udøve parkour. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Dagblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

‍

Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel

25/10/2023

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2015, som omhandlede personens oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke på motorvejen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

‍

Overskrift og redigering var ikke i strid med god presseskik

09/10/2023

Vejle Amts Folkeblad omtalte i april måned i to artikler uoverensstemmelser i en lokal handelsforening. Avisen bragte i den forbindelse en overskrift om, at formanden for foreningen var blevet truet, og at et medlem af foreningen havde fået et rødt kort. Et af de omtalte medlemmer af foreningen klagede til Pressenævnet over, at overskriften var misvisende, og at avisen havde redigeret i en pressemeddelelse, som hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt, at der var dækning for overskriften, og at mediets redigering af pressemeddelelsen lå inden for redigeringsretten, og udtalte ikke kritik.

‍

Ikke kritik af JydskeVestkysten for at bringe billede

09/10/2023

JydskeVestkysten omtalte i april et møde mellem en gårdejer og kommunen, repræsenteret ved borgmesteren og en række embedsmænd. Gårdejeren havde selv rettet henvendelse til avisen og fortalt om mødet, og under mødet havde han oplyst avisen om, at han ikke ville med på et billede. Avisen bragte et billede fra mødet, hvor pågældende stod med ryggen til sammen med borgmesteren og embedsmændene. Gårdejeren klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Nævnet fandt, at billedet ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at avisen ikke skulle bringe et billede fra mødet, hvor han var fotograferet bagfra på et offentligt sted.

‍

Avisen Danmark får ikke kritik for udeladelse af oplysning

06/10/2023

Avisen Danmark bragte i april en artikel, som omhandlede en retssag, hvor en politiker var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Det fremgik af artiklen, at en af den tiltalte politikers livvagter i retten blandt andet havde forklaret, at overhalingen af en lastbil i en højrekurve var dybt uforsvarlig.

Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet navnlig over, at det ikke fremgik af artiklen, at livvagten i retten ændrede sin forklaring, da livvagten blev konfronteret med sin egen rapport om hændelsen, hvor han havde skrevet, at det var overhalingen af den fjerde personbil, der var kritisabel og ikke overhalingen af lastbilen. Politikeren klagede også over, at Avisen Danmark havde afslået at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Avisen Danmark. Nævnet lagde vægt på, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgjorde en mindre væsentlig udeladelse, herunder at der var tale om gengivelse af en vidneforklaring. Det kunne endvidere ikke anses for afgørende for artiklen, at livvagten ændrede forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen og ikke lastbilen, som livvagten mente, at politikeren havde overhalet på uforsvarlig vis. Det fremgik således med tilstrækkelig klarhed, at politikeren var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Avisen Danmark for at have afvist at bringe politikerens genmæle.

‍

Helsingør Dagblad får ikke kritik for billedbrug

04/10/2023

Helsingør Dagblad bragte i marts en artikel, som omhandlede en kvinde, der havde været udsat for overgreb som barn. I artiklen fremgik øverst et billede af den pågældende kvinde på en gade i byen, hvor hun boede. En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at virksomhedens facade og udhængsskilt fremgik af billedet i artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Helsingør Dagblad for brugen af det pågældende billede. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billedet, der var taget på en offentligt tilgængelig vej, ikke viste forhold, der var egnede til at krænke virksomheden, ligesom virksomheden ikke var omtalt i artiklen.

‍

Medier får ikke kritik for omtale af politiker

03/07/2023

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at rejse ind i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

‍

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for afvisning af anonymisering

26/05/2023

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i to artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

‍

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise anonymisering og afindeksering af artikler

25/05/2023

To personer klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere eller afindeksere to artikler bragt i 2017, som omhandlede personernes straffedomme for voldtægt og medvirken til voldtægt. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personerne, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om anonymisering eller afindeksering.

‍

Ikke kritik for at bringe redaktionel kommentar til læserbrev

24/05/2023

JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen. Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet. Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet. Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.

‍

Ikke kritik af overskrift i Fyens Stiftstidende

27/03/2023

Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler. De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke. Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen. Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen.

Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.

‍

Fyens Stiftstidende får kritik for at omtale en ældre straffedom (Dissens)

23/02/2023

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Tre medlemmer – advokat Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, fhv. JP-chefredaktør og Marlene Borst Hansen, offentlighedsrepræsentant – udtalte: Omtalen af den ældre dom fra 2002, der efter det anførte i artiklerne vedrører et strafbart forhold begået af Klager 2 og Klager 1, har efter vores opfattelse ikke en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskab A’s konkurs. Som følge af den forløbne tid siden dommen, dommens karakter og artiklernes emne finder vi, at Fyens Stiftstidende ikke burde have omtalt straffedommen i sammenhæng med omtalen af selskab A’s konkurs. Vi finder derfor anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale den ældre dom.

Et medlem – Lars Lindskov fra Pressefotografforbundet – udtaler:

Jeg finder, at det er relevant at omtale den tidligere alvorlige dom for heroinhandel, da artiklerne omtaler andre erhvervsforhold. Jeg finder dog, at den ene af de dømte personer, ikke burde have været omtalt med navn, men det slettede Fyens Stiftstidende, da han henvendte sig til mediet. Jeg finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale den ældre dom.

‍

Viborg Stifts Folkeblad får ikke kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

23/02/2023

I en artikel bragt i oktober 2022 omtalte Viborg Stifts Folkeblad en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank. I omtalen nævnte Viborg Stifts Folkeblad den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde nævnt hans navn i artiklen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Viborg Stifts Folkeblad derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold.

‍

Ikke kritik for interview med lokalpolitiker

24/01/2023

Fyens Stiftstidende bragte i september en artikel, der omtalte konstitueringen af byrådet i en kommune på Fyn efter kommunalvalget i 2021. Artiklen tog udgangspunkt i et interview med en navngiven politiker fra et navngivent parti. En vælgerforening fra et andet parti klagede herefter til Pressenævnet over, at den interviewede politiker fik lejlighed til at fremkomme med ukorrekte oplysninger og beskyldninger i artiklen. Vælgerforeningen henviste blandt andet til, at avisen kendte sagens korrekte omstændigheder, da disse tidligere var beskrevet i avisen. Pressenævnet fandt, at påstandene fremstod som den interviewede politikers subjektive kommentar, og at klager var kommet tilstrækkeligt til orde i artiklen.

‍

JydskeVestkysten får ikke kritik for portrætartikel

23/01/2023

JydskeVestkysten bragte i november 2022 en artikel om en kvindes arbejdsliv og private forhold, herunder hvordan hun mødte sin nye partner og om sit tidligere ægteskab. Kvindens tidligere ægtefælle var ikke nævnt ved navn i artiklen.  Den tidligere ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt ham i artiklen, og at omtalen forstyrrede hans privatliv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne ikke kunne tjene til identificering af ham, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tidligere ægtefælle.

‍

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at bringe interview

20/01/2023

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober måned en artikel, der indeholdt et interview med en person, som gennem en årrække var blevet chikaneret af en tidligere kursist på den højskole, hvor den interviewede person var ansat. Den tidligere kursist var for mere end seks år siden blevet bortvist fra et kursus. Det fremgik af artiklen, at den tidligere kursist også havde chikaneret en lang række andre personer med tilknytning til højskolen. Den interviewede person berettede i artiklen bl.a. om, hvordan han var blevet chikaneret, og hvilke konsekvenser chikanen havde haft, herunder at den tidligere kursist havde fået et tilhold mod at kontakte ham og andre personer med tilknytning til højskolen.

Den tidligere kursist, hvis navn ikke fremgik af artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en række ukorrekte oplysninger, herunder at han havde chikaneret folk med tilknytning til højskolen, og at han havde skabt mange problemer. Den tidligere kursist klagede også over, at artiklen ikke var blevet forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det var ubestridt, at den tidligere kursist bl.a. havde et tilhold mod den interviewede person samt et organisationstilhold over for højskolen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at artiklen ikke var blevet forelagt for den tidligere kursist. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om den tidligere kursist, som fremgik af artiklen, ikke – i en bredere kreds – kunne tjene til identificering af ham.

‍

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for valg af billede

19/01/2023

Fyens Stiftstidende bragte i november en artikel, der omtalte en sag om, at et kulturhus uretmæssigt havde delt billeder fra et overvågningskamera for at opklare en forbrydelse, der var begået mod kulturhuset. Avisen bragte sammen med omtalen et billede af kulturhusets formand og kulturchef.

Formanden klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde valgt et arkivbillede, der var taget i en anden sammenhæng, og hvor de to personer så ud til at more sig, og som ikke havde nogen sammenhæng med den omtalte alvorlige sag. Pressenævnet fandt, at billedet i sammenhæng med artiklen ikke udgjorde en krænkelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arkivbilledet af formanden og kulturchefen var taget i en arbejdssituation. Nævnet udtalte ikke kritik.